Vi lever på den blå planet og tager vores rene vand fra vandhanen som en selvfølge, men det vil ændre sig! Klimaændringer, befolkningstilvækst og stigende levestandarder vil stresse en allerede presset ressource, som vi i dag anvender tæt på 60% af. Det er derfor ikke et tilfælde, at FN snakker om “The World's Water Crisis”, både mht. kvantitet og kvalitet. Selv i Danmark har vi problemer med pesticider i op mod halvdelen af vores grundvand, og der er derfor et behov for teknikker, som kan sikre os en fortsat adgang til det rene vand.

Hvad er kræft egentlig for en sygdom, og hvordan opstår den? Jeg giver en grundlæggende introduktion til kroppens celler, arvemateriale samt skade på og reparation af vores DNA. Kræft opstår på et molekylært niveau, når reparation af vores DNA fejler. Jeg fortæller generelt om udvikling og spredning af kræft samt nævner forskellige risikofaktorer. Herefter ligger fokus på brystkræft, der rammer mere end hver 10. danske kvinde. Jeg fortæller om min egen forskning inden for DNA-reparation med fokus på ét specifikt gen, der ofte ses muteret i arvelig brystkræft.

Mange patienter bliver udsat for usikre diagnostiske undersøgelser. Raske skades af ubehagelige undersøgelser og unødvendige behandlinger. Syge dør, fordi behandlingen kommer for sent. Ydermere er mange undersøgelser så dyre, at de ikke bliver brugt. En god diagnostisk skal være harmløs, billig og kunne skille syge fra raske. Kroppens celler laver nogle bittesmå RNA molekyler kaldet mikroRNA. En syg celle laver andre mikroRNA end en rask celle. Moderne teknologi har gjort det muligt at måle mikroRNA i blodprøver, så man kan se, om kroppen er syg. Måling af mikroRNA har potentialet til at opfylde kravene til en god diagnostisk undersøgelse.

I vores celler findes proteiner, som gør cellen i stand til at slå sig selv ihjel. Dette er nødvendigt i fosterudviklingen, hvor fosteret danner flere celler end, det har brug for, og senere i livet bliver denne mekanisme også et af kroppens stærkeste våben mod kræft. Jeg undersøger en gruppe proteiner, der har vist sig at have en rolle i denne proces. Målet er at øge vores viden om samspillet mellem cellens proteiner, så vi i fremtiden kan udtænke bedre behandlinger af kræft og andre sygdomme.

Hver gang, der sker noget, som påvirker vores omgivelser, er der atomer og molekyler, som flytter sig i forhold til hinanden. Ved hjælp af ultrakorte røntgenpulser kan man nu tage snapshots af, hvordan disse bevægelser foregår, og dermed er der taget hul på en begyndende ny forståelse af de grundlæggende processer i verden omkring os. Røntgenlaseren i Stanford er begyndt at tage de første film af, hvordan atomer bygger sig sammen til molekyler, og hvordan molekyler reagerer, når de bliver anslået af lys. I 2015 starter en endnu større røntgenlaser i Hamborg, og Danmark er med til at bygge den.

Hvad er liv? Kan vi designe fysisk-kemiske systemer, der udviser de samme egenskaber som liv, dvs. lave syntetisk liv i laboratoriet og på computeren. Foredraget vil præsenterere nogle af vores aktiviteter på Center for Fundamental Levende Teknologi på Syddansk Universitetet.

Først tager vi på en rundrejse i Einsteins liv: Fra hans opvækst i Tyskland, hans job på et patentkontor i Schweiz, hans to ægteskaber og til hans status som verdensberømt fysiker. Bagefter fordyber vi os i Einsteins teorier, bl.a. hans forklaring af den fotoelektriske kvanteeffekt, der gav ham Nobelprisen, og de 'mystiske' relative bevægelseseffekter, masseforøgelse, længdeforkortning og tidsforlængelse. Hør også om Einsteins rum-tids-teori om tyngdevirkninger, og hvordan moderne teknologi som GPS’en er baseret på teorien.

Op mod hver fjerde person i Danmark har en eller anden form for allergi, og sygdommen bidrager derfor væsentligt til nutidens sundhedsproblemer. Allergi skyldes, at immunforsvaret reagerer unormalt kraftigt på et uskadeligt allergen. Behandlingen med håndkøbspræparater er symptomlindrende og i de fleste tilfælde tilstrækkelig. Jeg gennemgår de typiske faktorer, der kan udløse allergi efterfulgt af en beskrivelse af symptomer, diagnosticering, behandling samt den underliggende biologiske mekanisme. Til slut lægger jeg op til en diskussion om de forskellige lægemiddelformers anvendelighed.

I atomer og molekyler befinder elektronerne sig i orbitaler. Atomorbitalerne danner baggrund for forståelsen af grundstoffernes periodiske system. I molekyler kan elektronerne betragtes som det "klister", der holder atomerne sammen. Foredraget vil fokusere på visualisering af atomer, molekyler og kemiske reaktioner. Desuden vil baggrunden for den infrarøde spektroskopi, der anvendes ved stofidentifikation, blive berørt. Herunder visualiseres de svingninger, som molekylerne udfører, når de bestråles med infrarødt lys.

Jeg tager jer på en fantastisk rejse ind i proteinernes univers; besøger de største, de mindste, de farligste og de smukkeste; forklarer hvorfor forskning er så interessant, og fortæller hvordan og hvorfor man skal starte sin forskningskarriere i gymnasiet. I 2008 vandt jeg det uofficielle verdensmesterskab for unge forskere, og jeg har siden interesseret mig brændende for de maskiner, som får alt liv til at fungere - proteiner. Min drøm er, at vi en dag kan designe og bygge nye proteinmaskiner, som vil revolutionere medicinske behandlingsmetoder og blive en del af vejen mod en mere bæredygtigt verden. For at min drøm skal lykkes indenfor den medicinske behandling kræver det, at vi finder en måde at skjule de designede proteiner fra kroppens årvågne immunforsvar. For to år siden opdagede jeg en potentiel løsning på dette problem, som nu danner rammen om mit afsluttende projekt; molekylære proteinusynlighedskapper til behandling af kræft.

I foredraget fortæller redaktøren af BioNyt Videnskabens Verden om tidsskriftet, som er det ældste populærvidenskabelige tidsskrift i Danmark. Der gives eksempler på vigtige forskningsresultater fra de 30 år, hvor tidsskriftet er udkommet. Der fortælles også om www.uglesiden.dk, som tidsskriftet har oprettet til brug i undervisningen i Folkeskolen og Gymnasiet. Www.uglesiden.dk er en wiki-side, som både lærere og elever kan bidrage til.

Vi lever i et samfund, hvor overvægt og livsstilssygdomme er et stigende problem, men kostsammensætningen og mængden af mad kan ikke alene forklare fedmeepidemien. Hvilke gener, som er aktive, betyder også meget for, om folk udvikler overvægt eller ej. I dag ved vi, at genaktivitet kan “programmeres” under fosterudviklingen, hvor det primært er moderens kost, der kan påvirke generne. Derfor kigger forskere på, om overvægtige mødre kan programmere deres børn til overvægt senere i livet. Moderens kost under graviditeten er nemlig helt afgørende for, at fostret udvikles som det skal, og herunder også at stofskiftet udvikles rigtigt.

Over 70% af kloden er dækket af havvand, men mennesket har langt fra afdækket, hvad der egentlig gemmer sig derude. Jeg tager udgangspunkt i min fascination af blå bioteknologi - ét af de felter, der beskæftiger sig med havets store potentiale på en lang række områder. På Galathea 3-ekspeditionen tog en række forskere fra DTU på fisketur efter marine bakterier under titlen "Roseobacter-bakterier: Havets stjerner". Formålet var at undersøge, om havbakterier producerer stoffer, som kan hæmme bl.a. sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Jeg kommer bl.a. ind på, hvorfor nye antimikrobielle stoffer er så vigtige for verdenssamfundet, og hvorfor marine miljøer har vakt forskernes interesse.

Mennesket har spist den lige siden stenalderen, og i dag fisker vi næsten 20.000 tons op fra Limfjorden alene. Man lægger måske ikke mærke til dem, når man er ude at bade eller går en tur langs stranden, men de ligger lige under overfladen. Bliv klogere på, om blåmuslingen kan lave perler. Muslingens betydning for miljøet, hvordan den bevæger sig, hvad den spiser, og hvornår vi kan spise den. Når foredraget er slut, vil I vide alt fra hvad den betyder for naturen omkring den til hvordan colamuslinger smager!

Foredraget er en præsentation af den praktiske brug af optiske sensorer, når vi skal bestemme forskellige parametre. Vi skal fx se nærmere på, hvordan man kan bestemme alger eller olie i vand, måle regn over større områder, finde æggeblommer i æggehvide og sågar tælle flygtninge i flygtningelejre. I foredraget bliver der givet eksempler på anvendelse af absorbans, refleksion og fluorescens ved forskellige bølgelængder.

Nu kan du se og røre ved en rigtig videnskabelig raket, som vejer 10 kg og kan flyve 1000 km/t. Danish Space Challenge fortæller om et kursus, vi afholder, hvor folkeskoleelever bygger deres egen 150 cm høje og 10 cm tykke metalraket og affyrer den i et militært skydeterræn. Ombord er en Cansat, som er en lille "satellit", der passer i en sodavandsdåse, og som eleverne selv har bygget. Vi vil også vise en video med vores affyringer, og tænde en stor raketmotor udenfor.

Kan vi sige noget om, hvor forhistoriske mennesker og dyr kommer fra? Ja, det kan vi vha. geokemiske metoder. Faktisk bruger den berømte TV-serie CSI de samme metoder til at identificere mennesker som vi gør til at bestemme vikingernes oprindelse. Samarbejde mellem arkæologi og geologi gør det muligt at spore mennesker, bare ved at udføre strontiumisotop analyser af deres tandemalje.

For 20 millioner siden var der en stor flod, der løb ned gennem Jylland. Der var subtropisk til tempereret klima i Danmark, og på land voksede en tæt vegetation af bl.a. kæmpefyr, sumpcypres og vin. Deltaet fra denne flod kan genfindes som sandlag i Jyllands undergrund. Flodens delta lignede nutidens Nildelta i størrelse og form. Også dengang ændrede klimaet sig og medførte at havet til tider steg og til andre sider sank. I kolde perioder sank havniveauet, da der blev bundet vand i ismasserne ved polerne. I varme perioder smeltede isen, og havet steg. På grund af disse ændringer i havspejlet rykkede kystlinien frem og tilbage flere gange i perioden fra 23 millioner til 15 millioner år før nu (i Miocæn tid). Jordlagene fra den tid viser, at der var tidevand og perioder med kraftige storme. Store skred for hhv. 23 millioner og 15 millioner år siden, har formodentligt udløst tsunamier. Foredraget viser, hvordan geologer detaljeret kan rekonstruere landskabet langt tilbage i tiden ved at studere jordlagene og ved at finde fossile planter og dyr.

Planck-satelliten blev opsendt i 2007 med to danske spejle ombord for at fokusere lyset fra Big Bang. Projektet er så udforderende, at data stadig er hemmelige, indtil de er færdigbehandlede. Det er slet ikke nemt, for når man ser tilbage til det fjerneste, ældste lys i universet, står alt andet i vejen - og det betyder i dette tilfælde hele universet.

Arktisk pil vokser i det nordlige Grønland, og den er fødeplante for mange af de arktiske dyr. Larver af bladhvepse og fjeldspindere er helt afhængige af pileblade som føde. De vil helst æde hanplanternes blade, og derfor bliver der med tiden flest hunplanter. Der er forskel på indholdstofferne i bladene hos han- og hunplanter. Det kommer der en god historie ud af.

Matematikere skaber smukke og nyttige universer. Når matematikere står over for et uløseligt problem, kan de finde på at udvide deres univers, så det bliver muligt at løse opgaven. Et af de mest harmoniske universer, som er skabt på denne måde, er de komplekse tal. Vi skal se på nogle af deres kønne matematiske egenskaber og følge deres historie samt give eksempler på deres anvendelighed uden for matematikken.

Den tyske forsker Alfred Wegener fremsatte i 1912 den hypotese at Jordens landmasser engang havde hængt sammen, men så havde delt sig i de kontinenter vi kender i dag. Hypotesen blev latterliggjort, og kom til at koste Wegener hans karriere. Foredraget fortæller den spændende historie om, hvordan det efter 2. verdenskrig med nye avancerede målemetoder trin for trin blev muligt at bevise, at Wegener havde ret og, at kontinenterne faktisk bevæger sig i forhold til hinanden.

Til trods for en vindstyrke, der kun var moderat, fik vinden Tacoma Narrows-broen til at kollapse. Luftens strømninger er usynlige for det blotte øje, men de har stor effekt på, hvordan vi designer konstruktionerne omkring os. Vi vil i dette foredrag se, hvordan vinden påvirker forskellige strukturer, bl.a. gennem animationer og eksempler på studerendes projektarbejde som handler om de usynlige luftstrømninger omkring os.

Vi er alle født med kreative evner, men uddannelse og socialisering går desværre i det store og hele ud på at begrænse eller eliminere disse evner. Lykkeligvis kan vor slumrende kreativitet vækkes og vokse. Foredraget kommer i detaljer ind på de grundlæggende betingelser for, at kreative evner udvikles, og giver eksempler på kreative arbejdsmetoder, der har vist deres værdi i praksis. Ved en lille øvelse vil du selv opleve dette. Foredraget afrundes med en gennemgang af en case, hvor udviklingsarbejdet førte til design af en helt ny cykeltype med usædvanelige egenskaber.

Personlig medicin til bedre behandling af hjertesygdomme, cancer og diabetes kan blive virkelighed, når vi om få år vil kunne bestemme sammensætningen af en persons samlede arvemasse (genom) for under 5000 kr. Men i kølvandet på de nye muligheder opstår der etiske problemer: Skal vi informeres, hvis lægen opdager arvelige anlæg for alvorlige uhelbredelige sygdomme, der kan opstå senere i livet og skal arbejdsgivere og forsikringsselskaber have adgang til oplysninger om vores genom? Disse problemstillinger kommer foredraget bl.a. ind på.

I Danmark er vi meget glade for grisen! Vi bruger den til bacon, flæskesteg og meget andet. Men, hvad mange ikke ved, er, at grisens organer minder så meget om menneskets, at dette gør grisen perfekt som dyre-model for forskellige menneskelige sygdomme! Jeg forklarer, hvordan man ved hjælp af avancerede kloningsteknikker konstruerer disse grise, samt giver nogle eksempler fra den virkelige verden. Derudover skal vi diskutere de uundgåelige etiske spørgsmål, der altid rejser sig, når man arbejder med forsøgsdyr.

C. elegans er verdens vigtigste orm. Den måler ca. 1 mm og lever naturligt i kompost. Siden 1974 har den bidraget til vigtig viden inden for alt ligefra fosterudvikling til genregulering. En af de helt specielle ting ved netop denne orm er, at man nemt kan “slukke” for et af ormens gener og derved observere konsekvensen. Min præsentation stræber efter at forklare mekanismerne, der gør det muligt at slukke et gen - krydret med nogle konkrete eksempler fra forskningens verden.

Foredraget handler om en alternativ kvantefysisk helhedsmodel af universet. Opdagelsen af sammenhænge mellem de mindste og de største fysiske størrelser i universet giver mulighed for en kvantefysisk evolutionsteori for universet. Teorien forklarer bl.a. hvor stort og gammelt universet er og hvad dets totale masse er.

Menneskekroppen indeholder flere bakterier end celler, men man ved stadigvæk ikke meget om bakterierne, da de ikke alle har kunnet dyrkes i laboratoriet. Man ved dog, at bakterier har evnen til at modtage plasmider - som kan kaldes bakterielle "superkræfter" - fra deres naboer. Og det kan give dem evner, de ikke havde før. Bakterier kan blive i stand til at klare sig i områder, de tidligere ikke kunne klare sig i, ved at springe den nedarvning over, som vi mennesker skal igennem for at ændre genmateriale. Det kan have store konsekvenser, da bakterier på den måde kan blive resistente over for fx antibiotika, og det kan føre til multiresistente bakterier.

I vin, og særligt i rødvin findes et stof, som kaldes resveratrol. Stoffet omtales i medierne også som “rødvinspillen”, fordi flere og flere spiser resveratrol som kosttilskud. Forsøg i reagensglas og forsøg med dyr viser, at resveratrol sikkert kan modvirke livsstilssygdomme som kræft, hjerte-kar-sygdomme og diabetes. Men, men, men..., de endelige og sikre undersøgelser i mennesker mangler endnu. Ordet “resveratrol” er svært at udtale, men det gør ikke så meget, for du indtager det alligevel i små mængder, når du drikker rødvin. Er man ikke til vin, er alt håb ikke ude, for resveratrol findes også i forskellige bær, såsom blåbær og tranebær. Foredraget gennemgår en række kendte sundhedsfremmende effekter af resveratrol og andre lignende naturstoffer, der findes i vin. Også de stoffer, der gør rødvinen “rød”.

Foredraget vil kunne medtage en række forskellige emner, alt efter hvilket klassetrin foredraget målrettes til. Elever i mindre grupper vil blive inddraget og aktiveret ved samtaler under foredraget. Følgende emner kan aftales: Hvad er en geolog?, Forsteninger(for de små klasser) Vandet på jorden, hvor kom det fra? Hvordan hænger vand sammen med livets udvikling. Drikkevand og grundvand, hvorfor skal vi spare på vandet? Hvordan virker et vandværk. Hvilke dyr lever i evigt mørke i grundvandet, og kan man finde dem i vandværkerne? Gymnasier og udskoling: Pesticider i grundvand, grundvandsovervågning og resultater fra vandværkernes kemiske kontrol af indvindingsboringer. Klimaændringer og grundvand.

Kun de færreste mennesker kan sige sig fri for at have brugt et lægemiddel på et eller andet tidspunkt i deres liv. Lægemidler kommer i alle afskygninger: Som cremer, piller og sprays, og de bruges til alt lige fra myggestik til kræftbehandling. Foredraget går bag om udviklingen af lægemidler og fortæller om, hvordan man når fra sygdom til kur. Hvad gør et godt lægemiddel? Hvordan virker det på kroppen? Og hvilke videnskabelige metoder bruges i dagens lægemiddeludvikling?

Uden enzymer - intet liv. Enzymer findes i alt levende fra hvaler til bakterier og fra bøgetræer til karse. Enzymer er en slags mikroskopiske maskiner, som kan omdanne et stof til et andet fx ved at nedbryde fedtpletter på vasketøjet eller omdanne grønt affald til CO2-venligt brændstof. Hør, hvordan Novozymes opdager og arbejder med enzymer, og hvordan man fx fandt nye enzymer i dybhavsbakterier under Galathea 3-ekspeditionen. Enzymer kan hjælpe os til at gøre verden grønnere ved at spare på energien og ressourcerne, fx det varme vand og de giftige kemikalier.

Som nanobioteknolog er jeg fascineret af biologiens forunderlige verden og elsker at bruge redskaber fra fysikken til at undersøge den. Jeg viser, hvordan de to så forskellige grene af naturvidenskaben kan forenes. Jeg gør det ved at give eksempler på de metoder (fluorescensmikroskopi, AFM, SEM), jeg bruger i mit speciale til at undersøge enzymer, der skal forøge energioptaget fra mad.

Det er ikke længere nok med sloganet "Du bliver hvad du spiser" - nu er sloganet udvidet til "Du bliver hvad dine bedsteforældre spiste". Genetikken blev tidligere betragtet som noget statisk og uforanderligt. Men nu har epigenetikken ændret på dette syn. Det har vist sig, at miljømæssige påvirkninger kan ændre på din genetiske sammensætning før, under og efter din fødsel. Disse dynamiske ændringer i DNA er nu målet for en ny generation af lægemidler kaldet epidrugs. Målet er at slette disse ændringer med kemiske designerstoffer, således at cellerne kan reparere sig selv.

Godt 4.500 danske kvinder rammes hvert år af brystkræft, og der lever i dag mere end 50.000 kvinder i Danmark, som er behandlet for sygdommen. Forekomsten er i dag det dobbelte af hvad den var for 50 år siden. Dette skyldes ændringer i vores livsstil. Størst betydning har det, at kvinder i dag føder deres børn senere og at de får færre børn. Fedmeepidemi, tiltagende inaktivitet og et stigende alkoholforbrug har også afgørende betydning. Der vil blive mulighed for at diskutere, hvordan vi kan indrette os med henblik på at vende udviklingen.

Vi er hver dag i berøring med en bred vifte af produkter, uden at vide om de er fyldt med farlige kemikalier, hormonforstyrrende stoffer eller allergi- og kræftfremkaldende stoffer. Oven i købet er vores viden om de fleste af de kemikalier, der bruges i dag, utrolig begrænset, men vi ser faldende sædkvalitet hos danske mænd og børn født med misdannede kønsorganer. Foredraget vil belyse, hvordan kemikalier kan påvirke mennesker og miljø og desuden berøre den europæiske kemikalielovgivning, med de fejl og mangler, som den indebærer.

Den rigtige ernæring er en del af en succesfuld gennemførsel af en hver form for fysisk aktivitet. Hvis aktiviteten strækker sig over flere dage i et koldt område, er det ekstra vigtigt med korrekt ernæring. Men hvad er korrekt ernæring? Hvad indeholder det, og hvordan smager det? Tommelfingerreglen er, at hvis det virker under ekstreme forhold, så virker det alle steder. Derfor tager foredraget udgangspunkt i erfaringer fra en rejse over Grønlands indlandsis og deltagelsen i ekstreme motionsløb. Under foredraget får eleverne lov til at smage på rigtig ekspeditionsmad.

Et lyn giver altid et lysglimt og et ordentligt brag, men det kan også have mere alvorlige følger. Hør, hvordan lyn dannes, og hvordan vi kan beskytte os selv og vores ting mod lyn? Foredraget afsluttes med et eksperiment, hvor vi afprøver udstyr til lynbeskyttelse i praksis.

Jagten på evighedsmaskiner vil næppe nogensinde resultere i en fungerende maskine, men forslagene har givet indsigt i naturen, skabt nye begreber og affødt termodynamikkens love. Lovene lærer os, hvilke virkningsgrader vi kan stræbe efter i effektiviseringen af faktisk fungerende maskiner for energiomsætning. Ja, vi bruger i dag termodynamikkens love til at forstå, hvordan selve livets orden kan være mulig.

Den 21. januar 1968 forulykkede en B-52 bombemaskine med fire brintbomber på havisen ud for Thule Air Base i Grønland. Det er efterhånden muligt at sammenstykke hele forløbet ved hjælp af deklassificerede dokumenter fra USA og fra de sidste års målinger af radioaktivitet omkring ulykkesområdet. Samlet tegner der sig et meget realistisk og skræmmende billede af den kolde krig og den teknologi, der blev brugt. Denne 41 år gamle og næsten glemte historie kan måske minde os om, hvor vigtigt det er at undgå en fremtidig terrorbalance baseret på kernevåben.

Fjeld-valmuen har normalt gule blomster, men i de mest udsatte egne i Nordgrønland forekommer en art med hvide blomster. Blomsterne har form som et hulspejl, og kronbladene reflekterer sollyset til brændpunktet, hvor frugtknuden sidder. Det giver højere temperatur i blomsten og bedre frø. De gule blomster er altså bedre til at producere frø end de hvide. Hvorfor er de så ikke gule alle sammen? Hør nogle af svarene i foredraget.

Arkimedes var antikkens største matematiker. I foredraget vil jeg give eksempler på hans metoder og fortælle nogle af de spændende anekdoter om hans liv, hans krigsmaskiner og hans voldsomme død. Bliv klogere på de matematiske resultater og metoder, som stadigvæk optager matematikhistorikerne. Metoderne er forløbere for integralregningen.

Umiddelbart har vægtbesparelser for flyvemaskiner ikke meget til fælles med at male mund, øjne og næse på en Legomand. Og dog! Man kan nemlig bruge de samme optimeringsmetoder til at designe den bærende struktur i en flyvinge og en nanostruktureret farveeffekt på legoklodser. Foredraget præsenterer en computerbaseret designmetode, som kan bruges til at optimere materialefordeling inden for mange forskellige områder. Der vil blive brugt elementer af matematik, fysik, nano-teknologi, mekanik og super computing.

Da menneskene begyndte at blive fastboende omkring år 10.000 f. Kr., og landbruget efterhånden blev udbredt, blev det vigtigt for en bonde at kende arealet på sin mark. Med tiden blev regne- og måleopgaver for omfattende til at kunne klares med fingrene og lineal. Derfor opfandt man maskiner til hjælp med måling og beregning. I dette foredrag bliver vi klogere på menneskets vej fra den første målestok 6.000 f.Kr. via geometri og astronomi hen til moderne computer og nyeste mikroskoper. En vandring, der fører fra meteren helt op til lysår og ned til Ångstrøm.

Udviklingen af nye lægemidler er en lang og dyr process. Jeg dykker ned I, hvad lægemidler er for en størrelse, hvad der skal til for at udvikle dem, og hvilke metoder der bruges. Alt sammen krydret med spændende eksempler på hvornår det er gået godt og mindre godt. Derudover kommer jeg ind på receptorer, tykke mus, viagra, hvorfor sundhedsvidenskab er fedt og meget mere. Foredraget kan vinkles alt efter, hvad der ønskes.

Moderne fysik prøver at beskrive verden omkring os på allermindste skala - på skalaen for enkelte elementarpartiklers interaktioner. Vi har en model, der kan forklare det, vi ser, men den er ikke komplet, og meget tyder på, at vi får bekræftet eller afvist den i løbet af de kommende år. Hvis modellen ikke holder, forudser teoretikerne, at forklaringen kan komme fra eksotiske teorier som ekstra dimensioner i rummet eller supersymmetri - en hel ny fauna af partikler, der er spejlinger af dem, vi kender i dag. Uanset hvad, er det et felt, der lever i overhalingsbanen og giver et godt billede af, hvad fysik og grundforskning er for en størrelse i 2012.

Geologi foregår som en vekselvirkning mellem indsamling af prøver i naturen, undersøgelse i laboratoriet og arbejde med data. Vi har været på ekspedition i Cameroon for at samle prøver til forståelse af dannelsen af titanium-mineraler og i Grønland for at undersøge dannelsen af havet mellem Grønland og Canada og af de bjerge der omgiver havet. Svarene på de spørgsmål, vi stiller, ligger gemt i mineralernes kemiske sammensætning. Hvordan bestemmer man mineralernes alder, og hvad kan man bruge den viden til?

Mennesker og miljø bliver bombarderet med kemikalier fra forskellige kilder. Det kan være fra fødevarer, tøj, vaskepulver, kosmetik, elektronik, drikkevand, spildevand og pesticider. Men gør det nogen forskel, om miljøet påvirkes af et enkelt kemikalie eller en blanding af flere? Og er det virkelig rigtigt, at kemikalier kan påvirke hinanden, så de bliver mere giftige? Foredraget giver et indblik i de problemstillinger, der er omkring kemikalieblandinger og de udfordringer, der ligger i at beskytte mennesker og miljø imod effekterne fra disse blandinger.

Hvordan har klimaet udviklet sig de seneste år, og hvad er årsagen til dette? Hvilke energikilder benytter vi i Danmark, og hvordan kan vi spare på energien fremover? Foredraget tager udgangspunkt i de oplysninger, som eleverne på forhånd skal forberede om deres eget energiforbrug. Eleverne skal identificere, hvor deres CO2 i hjemmet kommer fra, og de skal være hinandens energivejledere og hjælpe hinanden til at se, hvordan de kan nedsætte deres energiforbrug. Vi ser også på, hvilken belastning vores madvaner udgør for klimaet.

Verdenshavenes undergrund er en mørk og iltfri verden, hvor kun enkeltcellede mikroorganismer kan leve. At der overhovedet findes liv i havbundens dybeste lag, er vi først blevet klar over for få årtier siden - liv, vi nu forsøger at forstå. Hvilke mikroorganismer lever dernede, og hvordan kan de eksistere under de ekstreme livsbetingelser, der hersker i undergrunden? For at løse de gåder, deltager vi i forskningstogter med oceangående boreskibe og tager prøver fra kilometerdybe borekerner. Det ukendte liv, der dermed kommer op til overfladen, studerer vi med moderne molekylærbiologiske teknikker. Dette foredrag fortæller om de allernyeste teknikker, som gør det muligt at isolere og analysere en enkelt bakteriecelle, som kun er omkring en tusindedel millimeter.

I mange alvorlige sygdomme i hjernen, som fx Alzheimers syge og epilepsi, kan man se, at nervecellerne svækkes og dør. Kemiske indholdsstoffer fra rød fluesvamp har bidraget til forståelsen af, hvordan hjernens nerveceller kommunikerer. Forskerne forventer, at svampens giftige indholdsstoffer kan bruges til at udvikle nye lægemidler.

Hvorfor er nogle familier mere udsatte for forskellige sygdomme end andre? Hvorfor kan nogle spise kager uden at tage på, mens andre tager et halvt kilo på, bare de tænker på en bager? En af forklaringerne ligger i vores gener. Vores gener bestemmer, om vi har blå eller brune øjne, men også om vi har højt eller lavt blodtryk, eller om flødekagerne sætter sig. En af vor tids store udfordringer er at finde ud af hvilke gener, der hænger sammen med hvilke sygdomme. Sammenhængen er kompleks, men studier af vore husdyrs genomer giver en nøgle til en ny forståelse.

Mon ikke alle har prøvet at gå en tur i skoven og finde et dødt dyr i skovbunden. Man tænker: Hvorfor døde det mon? I Danmark obduceres faldvildt på Veterinærinstituttet, hvor dødsårsagen findes. Obduktion og undersøgelse af de døde dyr kan måske løse gåden. Foredraget præsenterer resultaterne fra de seneste års undersøgelser og giver et indblik i de almindeligste årsager til faldvildt. Foredraget illustreres med billeder af en lang række sygdomme hos vilde dyr.

I århundreder har opdagelsesrejsende under store strabadser kæmpet sig vej gennem øde egne i Arktis for at finde nyt land og indsamle ny viden. Mange ekspeditioner vendte aldrig tilbage.

Multiresistente bakterier er et stadigt stigende problem i vores samfund - specielt på hospitaler og i fødevareindustrien. Jeg fortæller om, hvordan antimikrobielle peptider kan bruges som alternativ til klassisk antibiotika - såsom penicilliner. Jeg kommer ind på, hvordan bakterier bliver resistente, hvad antimikrobielle peptider er, hvor de kommer fra, hvorfor de er relevante som alternativ til klassisk antibiotika, samt hvordan de kan fremstilles henholdsvis ved hjælp af bioteknologi og syntesekemi.

Olie er en vigtig kilde til flydende brændstof og et vigtigt råstof til produktion af plastik, kemikalier, lægemidler og andre produkter. Men mængden af olie bliver mindre. Derfor er det vigtigt, at vi begynder at bruge alternative ressourcer. Afgrøderester, alger, industriaffald fra fødevareproduktion og anden biomasse udgør en stor del af fremtidens energiforsyning og vil være den vigtigste erstatning for olie som industrielt råstof. Omdannelsen af biomasse til energi og varme vil ske i bioraffinaderier, og processerne er baseret på svampe, bakterier og mikrobielt producerede enzymer. Hør foredraget, og bliv klogere på, hvad vi skal gøre i fremtiden, når olien slipper op.

I lande som Kina har befolkningens komfortniveau - fx biler, elektriske produkter og hjælpemidler - hidtil været på et ganske lavt niveau sammenlignet med forholdene i Vesten. Men tingene er ved at ændre sig, og komfortniveauet i disse lande er stigende. Dette medfører et stadigt voksende energibehov, som vi bliver nødt til at overkomme med udvikling af nye energikilder. Foredraget beskriver vugge-til-vugge-princippet, som kan gøre os i stand til at overkomme de problemer, et stadigt stigende energibehov medfører.

Mennesket har til alle tider haft behov for at måle tidens gang. Bønderne i faraos Ægypten skulle vide, når det var tid for Nilens årlige oversvømmelser. I nutidens dagligdag har vi behov for at vide, hvad klokken er, så vi ikke kommer for sent til vores aftaler eller til toget. Og vores GPS-modtager skal kende tidspunktet med en nøjagtighed på bedre end en milliardtedel sekund for at kunne navigere korrekt. Men hvem har egentlig bestemt, hvor lang tid et sekund varer? Og hvorfor bruger vi i dag atomure, når vi skal måle afstande helt nøjagtigt?

Hvordan blev universet til? Var der noget før Big-Bang? Hvad er sammenhængen mellem universets fødsel og hvordan universet ser ud nu? Det er nogle af de spørgsmål jeg vil besvare i mit foredrag, hvor jeg også vil beskrive, hvordan vi kan vide så meget om universets udvikling fra Big-Bang for 13,8 milliader år siden og frem til i dag.

Danske skoleelever bør vide mere om kræfts opståen. Dels de åbenlyse årsager, dels de, som “ligger under overfladen”. Med blodkræft (leukæmi) som eksempel gennemgås mulige årsager til dens opståen. Da det er den hyppigste kræftform i skolealderen, er det et godt udgangspunkt at causere over emnet, som har vidt forgrenede muligheder for diskussion, blandt andet rygning, mobiltelefoni, kost og naturmedicin.

Flagermus orienterer sig i mørke ved hjælp af ekkolodning, og mange dyr kan sanse jordens magnetfelt. Ud over de sanser, som mennesker er udstyret med, findes der adskillige andre sanser hos forskellige dyr. Desuden er dyrs sanser ofte forskellige fra vore, selv om de kaldes det samme. Også vore og dyrenes hjerner er forskellige. Derfor oplever mange dyr verden meget anderledes end vi gør.

Newton og Leibniz nævnes ofte som opfinderne af differential- og integralregningen (ca. 1670). Men grunden til at de kunne skue så langt var, at de stod på skuldrene af forgængere fra antikken og især fra begyndelsen af 1600-tallet. Efter Newton og Leibniz blev deres idéer videreudviklet til den disciplin, vi i dag lærer om i gymnasiet.

Alfred Wegeners hypotese om, at Jordens kontinenter engang har hængt sammen, men så er drevet fra hinanden, blev endegyldig bekræftet i 1960´erne, men tilbage stod spørgsmålet om, hvilke enorme kræfter der kan have sat disse kontinentbevægelser igang. Ved systematisk brug af kendt viden og almindelig naturvidenskabelig arbejdsmetode opstillede danskeren N. Hostrup-Pedersen den forklaring, at en kosmisk katastrofe har knust en ikke længere eksisterende planet mellem Jupiter og Mars og derved skabt Asteroiderne og Månen, men desuden bragt Jorden ud af balance, skabt stillehavet og forårsaget kontinentbevægelserne som stadig pågår.

PKU er en medfødt stofskiftesygdom, der rammer ca. ét ud af 10.000 nyfødte børn i Danmark. Der bliver født ca. 60.000 børn om året, som alle tilbydes screening ved fødslen. Hvorfor er det så vigtigt at finde børn med PKU lige fra fødslen? Hvad indebærer det at leve med en livslang sygdom? Og hvorfor hedder det også Føllings syge?

Vi omgiver os med kemikalier i vores hverdag. Mere end 100.000. De findes i vores mad, vores medicin, vores tøj, vores kosmetik og vores legetøj. Alle disse kemikalier er i den rette dosis dødelige. Derfor bruger vi dyreforsøg til at finde den dosis hvor kemikalier kan indgå i vores hverdag uden at give skade. Hør om historien bag ved dyreforsøg og hvordan vi søger at mindske brugen af dyreforsøg.

Det var med lovlig tilladelse fra Landbrugsministeriet, at Cheminova tilbage i 50'erne fik lov at deponere fast kemikalieaffald og spildevand fra deres produktion af pesticider i sandklitterne ved Høfde 42 lige ud til Vesterhavet. Over 1300 tons affald blev begravet, inden bl.a. Danmarks første miljøforkæmper, fiskeren Rav-Aage, fik råbt vagt i gevær og tilladelsen blev inddraget. Foredraget forklarer, hvorfor det kunne ske, hvilke konsekvenser det har haft og hvad vi nu og gennem de sidste 40 år har gjort for at rydde op efter fortidens tankeløse opførsel.

Vi indgår i sociale sammenhænge hver dag - både i den virkelige verden og på internettet. Nogle mennesker har stor indflydelse, mens andre er kendte - og så er der resten af os. Foredraget handler om, hvordan computere kan bruges til at undersøge sociale netværk og vi får en forklaring på, hvad forskellen er på det at være kendt og det at være indflydelsesrig.

Internettet har ført til voldsomme forandringer. Det har ændret den måde vi kommunikerer på, og det har ændret økonomien. Vi ser på samspillet mellem teknologi, lovgivning, Demokrati og frihedsrettigheder og sætter det i sammenhæng med terrorbekæmpelse og privatliv, piratkopiering og ytringsfrihed, central kontrol og græsrodsaktivitet. Internettet har udfordret, kke bare udemokratiske systemer i fjerne lande, men også etablerede systemer i vores del af verden. Det betyder alt sammen, at vi nu ser flere og flere forsøg på at styre og regulere internettet, fx Kinas filtrering af internettet, handelsaftalen ACTA mellem bl.a. EU og USA, brevmodellen i Danmark og blokeringen af fx spille- og medicinsider.

Du har sikkert prøvet at copy-paste en løsning for at spare tid (du er doven) og er blevet taget i det - nederen! Men det er præcis, hvad vi gerne vil i laboratoriet: at copy-paste naturens smarte løsninger så vi kan designe overflader, hvor hverken vand, skidt eller bakterier kan hænge fast. Ved at zoome ind på de mikro- og nanoskopiske strukturer af et særligt blad har vi afsløret det smarte design, der giver planten netop disse superegenskaber.

Hvordan lyder det, når en torsk synger? Eller når et marsvin fanger fisk ved hjælp af lyde? Både mennesker og dyr bruger lyde til at kommunikere og orientere sig med. Vi kender godt fuglenes og insekternes sang, og måske har vi også hørt om flagermus, som ekkolokaliserer for at finde bytte om natten. Men hvad med dyrene under vand? Foredraget gør dig klogere på dyrerigets brug af lyde og ser nærmere på, hvordan mennesker, specielt dem som ikke kan se, kan bruge lyde til at finde vej.

Foredraget ser på de mange spørgsmål, der omgiver den globale opvarmning. Hvad ved vi om den menneskeskabte globale opvarmning? Er der andre forklaringer på den globale opvarmning end menneskenes udslip af drivhusgasser? Hvad vil der kræves af de rige lande og udviklingslandene for at undgå uoverskuelige konsekvenser? Hvorfor går det dårligt med de internationale forhandlinger? Hvilke lande kunne realistisk gå i spidsen med en bæredygtig politik - og hvad skal være hovedelementerne i denne politik? Kan demokratiet klare opgaven i tide?

I dag bruges mange forskellige dyremodeller i åreforkalkningsforskning. Et problem med dyremodeller er dog, at man først kan studere sygdommen, når dyret er aflivet. Zebrafisken er gennemsigtig i den første måned af dens levetid. Ved at følge selvlysende celler og molekyler er det muligt at studere sygdomsprocessen live, mens fisken stadig er levende.

Der har længe været en bred og stærk modstand imod gensplejsede organismer. Argumenterne spænder vidt lige fra, at gensplejsning er allergifremkaldende til gudsbespottende. Frygten skyldes nok uvidenhed om, hvad gensplejsning er, og hvordan det rent faktisk forholder sig. Mere viden om gensplejsning er nødvendigt, da den muliggør, at mange af verdens problemer kan løses ved netop at acceptere gensplejsning som en måde at skaffe de nødvendige fødevarer på. Jeg fortæller om nogle af styrkerne og svaghederne ved gensplejsning. Jeg inddrager mit eget specialeprojekt til at forklare om basale principper i molekylær biologi og biokemi omkring gensplejsning. Mit projekt vil også stå som et eksempel på, hvad man kan forestille sig, at gensplejsning kan bruges til i fremtiden.

Man skulle ikke tro det, men mennesker og gær har rigtig mange ting til fælles. Derfor kan vi bruge gær til forskning i humane sygdomme, såsom Parkinsons, da gær tillader brug af teknikker, der ikke virker i menneskeceller. Foredraget forklarer, hvordan proteinforskning i gær kan give os ny viden om Parkinsons og muligvis hjælpe med at løse mysteriet om denne forfærdelige sygdom.

Kan man bo i en ørken? Kan man dyrke landbrug i ørkenen når det stor set aldrig regner? Kan man fange fisk i ørkenen? I Tunesien laver landmænd jordbunker på bjergskråningerne, som opsamler fugt på vej ned af bjergene. Den fugt er nok til, at der kan gro forskellige afgrøder, selvom det næsten aldrig regner. Hør, hvordan folk enten finder nye måder at overleve på eller hvorfor de holder fast ved gamle måder at leve på - primært inden for landbrug.

DTUs Fusions og Plasma Roadshow er et naturvidenskabeligt show, der med foredrag og illustrative eksperimenter introducerer publikum til den verdensomspændende fusionsforskning. Målet med denne er at efterligne solens måde at producere energi på. Lykkes det, vil vi have en energikilde med praktisk talt ubegrænsede brændstofressourcer og minimal miljøpåvirkning. Find ud af, hvad fusionsenergi er og hør om den bagvedliggende fysik. Gennem oplægget er der dialog omkring bl.a. energi, klima og fysik.

Planter har effektive forsvarmekanismer, der beskytter dem mod sygdomme. Jeg beskriver de naturlige mekanismer, sygdomsresistens, som gør planten modstandsdygtig over for plantesygdomme. Bliv også klogere på emner som plantesygdommenes effekt på vores omgivelser, og om gensplejsede planter som sygdomsbekæmpere.

Diabetes er - eller godt på vej til at blive det - en verdensomspændende epidemi. Derfor er der et stadig stigende behov for at kunne behandle sygdommen mere effektivt. Der er flere grunde til at diabetes udvikles, men ofte ses forhøjede sukker- og fedtniveauer i blodet som en bidragende faktor. En af måderne, sukker bidrager til udviklingen af diabetes, er ved at ændre på, hvordan generne er reguleret. Med udgangspunkt i bugspytkirtlen fortæller jeg om blodsukkeret og om, hvordan et bestemt protein, der bliver aktiveret af sukker, er involveret i udviklingen af diabetes.

De fleste har hørt om nogen, der har fået en blodprop i hjertet. De heldige, der overlever, lever videre med et permanent dårligere hjerte. Hjertet har altid været set som et organ, der ikke kan gendannes, men ny forskning viser, at hjertet faktisk er i stand til dette - man ved bare endnu ikke hvordan. Kan vi udnytte denne evne til gendannelse, og derved være i stand til at give folk et bedre hjerte og liv? Det er det, min forskning skal forsøge at belyse nærmere. Hør en prægraduat studenterforsker fortælle omkring forskning og dens nødvendighed inden for den medicinske verden, samt hvordan det er at være ung i et forskermiljø. Hvis I er en klasse, der har haft eller skal have tema omkring hjertet og dets sygdomme, eller er I en klasse, der godt kunne tænke jer at høre noget omkring medicinsk forskning, så er dette foredrag lige noget for jer!

Meteorologi tilhører naturvidenskaben, som man også kalder "de eksakte videnskaber". Foredraget fortæller om lufthavet, som består af mange små byggesten. Selv om vi kender vejret i dag, kan vi kun forudsige udviklingen et kort stykke tid. Når vinden blæser og luftens byggesten bliver blandet sammen, opstår kaos! Men kan vi i det hele taget forudsige noget som helst, hvis vejret bliver bestemt af kaos eller sommerfugle? Ja, for selv om verdens kraftigste computere kun kan forudsige vejret få dage frem, bliver vi alligevel bedre og bedre til at lave vejrudsigter. Få svaret på hvordan det hænger sammen, og hør om meteorologen, der er ekspert i at udtale sig om alt det, vi ikke ved!

Lægemidler skal helst virke helt præcist og uden bivirkninger. Kroppen skal let kunne optage dem, og der skal tages hensyn til resistensudvikling og stigende krav til renhed og miljøhensyn. Målrettede lægemidler med kompliceret struktur, der som missiler kan styres til det syge område og så aktiveres, er på tegnebrættet. Ønsket om at udvikle lægemidler, der kan erstatte kirurgi, kræver dygtige og kreative kemikere. Netop nu gennemgår kemien en stærk udvikling; nye metoder udvikles og nye grundstoffer og katalysatorer tages i brug i nye reaktioner. Lægemiddelkemikeren står over for store udfordringer.

Molekyler bevæger sig. For at forstå og kontrollere molekylerne, skal vi forstå deres struktur og dynamik - hvordan og hvorfor bevæger de sig, og hvordan finder de sammen? Foredraget giver indblik i molekylernes fascinerende verden, og vi skal se, hvordan moderne laserteknik kan bruges til at studere og styre enkelte molekyler. Vi vil især se på H2O - verdens vigtigste molekyle - men også se nogle overraskende anvendelser, som denne type forskning fører til.

For 100 år siden var den kemiske videnskab skarpt adskilt fra andre eksakte videnskaber som matematik og fysik. Kemikere var rent ud sagt \"noget for sig\". I dag er situationen helt anderledes. Moderne kemikere baserer i høj grad deres forståelse af kemiske fænomener på brugen af matematisk-fysiske modeller. Kemiske teoretikere hører til de mest umættelige forbrugere af avanceret EDB-kapacitet. Foredraget bringer en historisk oversigt og giver eksempler fra moderne forskning.

Ændrer det globale klima sig? Øges koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren? Er der en menneskelig indflydelse på det globale klima? Hvordan bliver klimaet i fremtiden? Er det noget, vi skal være bekymrede over? Og hvad skal vi gøre for at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser? På baggrund af den fjerde rapport fra FN’s klimapanel bliver disse spørgsmål besvaret.

Først stiller vi skarpt på klima og energi. Bagefter er I eksperterne, der går rundt på skolen og laver små undersøgelser. I skal undersøge skolens energiforbrug, energivaner og andre mindre opgaver. Som afslutning på foredraget bliver dagens resultater fremlagt i plenum, og vi diskuterer, hvordan man selv kan spare på energien.

Er du god til at argumentere? Er du god til at forhandle? Kan du få dine synspunkter igennem? Så prøv, hvad det vil sige at forhandle den globale klimapolitik på plads gennem et rollespil, hvor du selv får lov til at være med til at bestemme udfaldet.

Meget tyder på, at vores klima er ved at ændre sig. Det bliver varmere. Gletscherfronterne går viger, polarisen svinder ind, og vi ser flere og flere tilfælde af ekstremt vejr. Men hvad er det, der sker? Hvorfor sker det? Skyldes det menneskelig aktivitet, eller måske kosmiske forhold? Hvilke konsekvenser får det for os, og hvordan skal vi forholde os til det? Vi står i et dilemma. På den ene side har vi ikke sikker viden om problemet, men på den anden side er vi nødt til at handle alligevel. Er klimamodellerne pålidelige? Er vores klimapolitik fornuftig? Og har FNs klimakonferencer i København i 2009 gjort os klogere?

Klimaet har altid ændret sig, men i dag er der grund til bekymring, fordi mennesket for alvor er begyndt at påvirke klimaet. I dette hæfte ser vi på nogle eksempler på, at klimaet i fortiden har været dels varmere og dels koldere end i dag. Derefter ser vi på klimaudviklingen gennem de senere årtier, hvor opvarmningen har ført til, at både havis og gletscheris er smeltet alarmerende hurtigt. Endelig ser vi på, hvad klimamodeller siger om fremtidens klima. De globale klimaændringer, og den uafvendelige voldsomme vækst i jordens befolkning vil næsten uundgåeligt føre til knaphed på fødevarer og andre ressourcer.

Alle taler om klimaet og klimaforandringer, men hvor har vi vores viden fra? Hvordan bliver man klog på klimaet, og hvilke svar kan en klimamodel give? Få et indblik i den naturvidenskabelige metode, som ligger bag opbygningen af en klimamodel, og hør nærmere om den seneste udvikling inden for klimaforskningen. Foredraget kan alt efter ønske holdes i to udgaver; en udgave uden krav om matematiske og fysiske forudsætninger (1.G.) og en, hvor det matematisk-fysiske indhold beskrives lidt nøjere (3.G. med a-niveau i matematisk-fysiske fag).

To til tre milliarder mennesker lider af jernmangel, især børn og kvinder i den fødedygtige alder. Zinkmangel er sandsynligvis lige så udbredt. Man vurderer, at omkring en halv million børn årligt dør på grund af mangel på vitamin A. Et langt større antal bliver blinde. Disse ernæringsmæssige problemer kaldes “Den skjulte sult”. Et problem som forårsager manglende arbejdsevne, forringet livskvalitet og større modtagelighed overfor sygdomme. Jeg er med til at prøve at løse en del af disse problemer ved at gøre den spiselige del af hvede mere rig på jern.

1. Verdenskrig bragte kemien ind i den måde, man førte krig på. Brugen af giftgas, konservesdåser og nitratgødning er alle eksempler på, hvordan kemien ændrede på krigens betingelser. Og med ændringer i krigens betingelser fulgte også ændringer i den måde mennesker tænkte på krig. En ændring vi kan følge helt frem til nutiden.

Kroppen, som normalt er rigtig god til at beskytte sig selv mod virus og bakterier, kan komme til at angribe sig selv. Det kan gå hen og blive rigtig farligt. Jeg prøver at finde ud af, hvordan man kan forhindre disse angreb. Mit foredrag er en kombination af min fascination af naturvidenskaben og mit projekt (krop og medicin). Jeg kommer ind på min interesse for videnskaben og alle de “hemmeligheder”, der ligger og lurer bag alt det, vi ved i dag.

Kræft er en alvorlig og meget udbredt sygdom. Og den eksisterende behandling er langt fra optimal. Forskning i kræft er et af de videnskabelige områder, hvor forskerne meget tydeligt kan være med til at gøre en forskel. I foredraget giver jeg en kort introduktion til, hvad kræft er, hvordan det opstår, og hvordan sygdommen behandles. I mit forskningsprojektet tester jeg en ny metode til at levere kemoterapi selektivt til kræftceller, så kroppens raske celler bliver beskyttet mod kemoterapiens skadelige effekter, og samtidig mindsker bivirkningerne ved behandlingen.

Betelgeuse er en rød superkæmpestjerne i stjernebilledet Orion og en af de klareste og største stjerner på hele nattehimlen. Men Betelgeuse ender formentlig sit liv i en supernovaeksplosion, der kan ske når som helst. Astronomer har opdaget, at Betelgeuse er magnetisk, og at den røde superkæmpe kan have stjernepletter ligesom solen - bare i meget større målestok. En enkelt af Betelgeuses magnetiske pletter kan være større end hele solen.

Alle de forandringer vi ser i og omkring os, betyder også forandringer i mikroverdenen. Mikroverdenen består af atomer og molekyler, og det kræver helt særlige teknologier at få indblik i mikroverdenens foranderlighed. Atomer og molekyler er nemlig så ufatteligt små, og forandringer af disse går meget hurtigt. Foredraget løfter sløret for, hvordan laseren har haft afgørende betydning for at undersøge forandringer og bevægelser på det mikroskopiske niveau.

Laseren indgår i dag overalt i vores dagligdag. Hurtige indkøb med scannere, brug af internettet, afspilning af DVD'er, brug af avancerede våben og grænseoverskridende fysikeksperimenter er blevet mulige med den fantastiske udvikling af laseren. Da den første laser virkede i 1960 blev den opfattet som et betydningsløst, rent fysikeksperiment uden praktisk sigte. I foredraget bliver den overraskende udvikling beskrevet med illustrative eksempler.

I dette interaktive foredrag introduceres og forklares, hvordan en laser fungerer med udgangspunkt i grundlæggende optik og atomfysik. Det skulle derefter meget gerne vise sig, at laseren ikke er så mystisk og usædvanlig, som man umiddelbart fristes til at tro! Gennem eksempler på praktiske anvendelser af laserteknologi vil vi se, hvad LASER kan bruges til, og undervejs vil vi også sprænge et par balloner. Endelige vil jeg forklare, hvordan vi arbejder med laserteknologi inden for bl.a. nanooptik og molekylespecifik sensorteknologi.

Er vi alene i universet, eller er der liv på andre kloder? Dette spørgsmål har været udgangspunkt for mange spekulationer gennem tiderne. Nu er det udgangspunktet for forskningen i astrobiologi. Er vores gængse opfattelse af livet på jorden noget, der kræver specielle forhold for at trives korrekt? Eller er livet langt mere robust, end vi tidligere har forestillet os? Foredraget ser nærmere på, hvad astrobiologi går ud på, hvilke resultater der er opnået, og hvilke nye forskningsprojekter der er i gang.

Radioaktive stoffer, atomkernereaktioner og stråling opfatter vi almindeligvis som farlige og fremmede for liv. Men kernefysikkens historie om universets og solsystemets udvikling fortæller, hvordan de radioaktive stoffer faktisk er en forudsætning for livets opståen. Selv den dag i dag er de radioaktive processer både på solen og i jordens indre nødvendige for at opretholde en beboelig planet. Livet er ikke opstået på trods af den stråling, men i kraft af den.

Hvordan har klimaet udviklet sig de seneste år, og hvad er årsagen til dette? Hvilke energikilder benytter vi i Danmark, og hvordan kan vi spare på energien fremover? Foredraget behandler disse spørgsmål gennem inddragelse af eleverne bl.a. ved at sætte fokus på deres eget forbrug - både af strøm og energi via fx. spillekonsoller og tv, men også deres madvaner spiller en vigtig rolle.

Når vores fem sanser ikke længere rækker til at forstå et fænomen, kan vi hente hjælp i matematikken. Vi kan bruge matematikken som en effektiv hjælp til at begribe verden omkring os. Ved at skabe matematiske modeller har mennesket opnået en indsigt, som ikke alene omfatter anskuelige forhold i dagligdagen af stor praktisk betydning, men som også kan afsløre skjulte sammenhænge, hvorved matematikken næsten fremtræder som en sjette sans.

Hvad er matematik, og hvad nytte har vi af den? Er matematik en rigtig naturvidenskab? Publikum bliver indbudt til en kort diskussion af disse matematikfilosofiske spørgsmål. Dernæst ser vi nærmere på forholdet mellem sandhed, tro og viden. Filosofiske betragtninger herom fører til en fastlæggelse af prisen for viden - hvor meget er du villig til at betale for at få klarlagt, om en hændelse har fundet sted?

Opdagelsen af den ikke-euklidiske geometri i 1800-tallet ledte til en revolution i opfattelsen af matematikkens natur og af synet på rummet. Vi ser på den ikke-euklidiske geometris udvikling, og hvordan denne udvikling medførte en opfattelse af den rene matematik som en ren menneskelig kreation og af det fysiske rum som et rent empirisk anliggende.

Menneskets verdensbillede har ændret sig flere gange gennem historien. Foredraget tager publikum på en historisk rejse gennem naturfilosofiens og astronomiens verden. Rejsen går fra det geocentriske verdensbillede over det heliocentriske verdensbillede til Edwin Hubbles opdagelse af, at universet til stadighed bliver større og større. Undervejs vil vi dvæle ved nogle af universets specielle objekter, såsom neutronstjerner og "sorte huller".

Udledning af drivhusgasser påvirker vores miljø. Landbruget og særligt koen er en bidragyder til denne udledning. Det er formentlig muligt at identificere køer, som har højt/lavt genetisk potentiale for at producere metan. Gennem udvælgelse kan man dermed sænke metanproduktionen fra kvæg og forbedre miljøet. Men skal vi gøre det, kræver det, at vi kender konsekvenserne af at udvælge dyrene på grundlag af deres genetiske niveau for metanproduktion.

Der er mineraler i plastic, maling, papir, tandpasta, sminke, computere, mobiltelefoner, biler, fly og tusinde andre ting. Mineralske råstoffer har været uundværlige for samfundet siden vore forfædres tid. Også i dag er de forudsætningen for, at vi fx kan bygge boliger og veje og er dermed en betingelse for, at samfundet kan udvikles. Foredraget stiller skarpt på, hvordan de mineralske råstoffer har indflydelse på vores hverdag - fra vi står op, til vi går i seng. Vi skal også se nærmere på, hvordan man finder mineralerne, og om der er nok til at dække fremtidens behov.

Mange videnskabelige gennembrud er sket ved tilfældige opdagelser, der heldigvis blev gjort af fremragende videnskabsfolk. Opdagelsen af quinin gjorde det muligt for europæerne at behandle malaria og dermed at kolonisere Afrika. Frem til 2. Verdenskrig døde mange mennesker af banale infektioner, som fx lungebetændelse og sårfeber. Disse svøber blev overvundet, da penicillin og andre antibiotika blev tilgængelige som lægemidler. I foredraget vil der blive givet eksempler på andre kemiske stoffer, der har ændret verden.

Gennem genetisk modificering af mos vil vi omdanne mos til en kemisk fabrik, der producerer nye og lovende lægemidler. Mos kan dyrkes i store mængder i tanke, og derfor er det oplagt at bruge planten som en bioreaktor til denne form for produktion. Vores projekt er i øjeblikket fokuseret på produktion af naturstoffet thapsigargin i mos. Thapsigargin har vist sig som et potent lægemiddel mod prostatakræft. Når lægemidlet kommer på markedet, vil den vilde bestand være udrydningstruet grundet det store behov for lægemidler mod netop prostatakræft.

Fysisk aktivitet er vigtigt for at opretholde en sund krop og forebygge sygdomme. Desuden kan konditions- eller styrketræning indgå i genoptræningen efter sygdom og anbefales i dag til mange typer patienter. Foredraget vil fokusere på det videnskabelige grundlag for motion som et led i genoptræningen af patienter, som har haft en blodprop i hjertet.

Billeder fra MR-skannere bruges af læger til at finde sygdom, og af hjerneforskere, psykologer m.fl. til “tankelæsning”. Men hvad er det egentlig, man måler i en MR-skanner, og hvordan laver man billeder? Disse spørgsmål besvarer jeg i foredraget, hvor jeg viser masser af MR-billeder og slutter af med at fortælle lidt om mit specialeprojekt, der handler om brug af MR-skannere til at optage andet end MR-signaler. Jeg fortæller også gerne om, hvordan det er at studere til ingeniør og skrive speciale på en forskningsafdeling.

Kan du smage forskel på vand fra hanen og vand fra flasken? Og hvor meget koster et glas postevand egentlig? I Danmark tager vi rent drikkevand for givet. Men kan vi nu stole på, at vores drikkevand bliver ved med at være rent? Og er der nok af det? Og hvordan ser det ud i andre lande? Foredraget ser bl.a. nærmere på den danske geologi, jordlagenes betydning for drikkevandets kvalitet, begreber som “virtual water” og “Water footprints” og grundvandets betydning for den våde natur. Hør hvordan det hydrologiske kredsløb virker, og hvilken betydning klimaændringerne har for vores vand.

Vi lever i dag meget længere end for bare få årtier siden. Det giver problemer med en række sygdomme, hvor vores krop paradoksalt nok selv er problemet. Sygdomme som kræft, Alzheimers og Parkinsons er svære at behandle, og de løsninger, vi i dag har til rådighed, har kun begrænset effektivitet. Jeg fortæller om, hvordan man bruger nano- og bioteknologi til at udvikle nye metoder, som gør det muligt at få medicin til at virke præcis de steder i kroppen, hvor der er behov. Jeg fortæller, hvorfor dette er et afgørende spring fremad for sygdomsbehandling. Endelig fortæller jeg om, hvordan man udvikler og tester de nye lægemidler og behandlingsformer og hvordan man bruger celler i forskningen.

Hvad vil det sige, at noget har nanostørrelse? Hvilke anderledes kræfter er der på spil på denne størrelse? Og hvilke ting har rent faktisk nanostørrelse? Nanostørrelser kan ikke ses med det blotte øje. Derfor bruger nanoteknologien mikroskopering. Hør bl.a. om det atomare kraftmikroskop (AFM) og Skannetunnel mikroskopet (STM)Og se eksempler på fremtidens materialer, processer og behandlinger inden for klima og energi, medicin, materialer og elektronik.

I de seneste år har man arbejdet intenst på at integrere organiske materialer med konventionel halvleder-teknologi. Et af de lovende anvendelsesområder er såkaldte organiske lysdioder: OLED. Fordelene ved OLED-teknologi er bl.a. muligheden for at fabrikere bøjelige og gennemsigtige enheder med høj effektivitet samt bedre muligheder for at skræddersy lyskilderne til det ønskede formål. Hør hvordan vi ved NanoSYD-centeret arbejder med nanofibre fremstillet af små organiske molekyler og deres potentielle anvendelser.

Vi kan bruge vores viden om nanoteknoglogi til at skræddersy helt nye materialer, komponenter og systemer med attraktive egenskaber og funktioner. Lægemidler uden bivirkninger doseret fra nanostrukturer, nye biokompatible materialer til implantater, optiske nanostrukturer til ultrahurtig kommunikation, biologisk produktion af materialer og nye katalysatorer til miljø- og energiteknologi er eksempler på, hvad nanoteknologi vil bringe i fremtiden. Nanoteknologi anses verden over for at være et uhyre vigtigt område, der vil danne basis for den næste industrielle revolution.

DNA er vores arvemateriale - det husker, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Men DNA kan også bruges til andre ting. Lær hvordan man kan folde et smiley-face eller en lille kasse af DNA strenge, og hvordan man kan bruge sådanne strukturer til at bekæmpe fremtidens sygdomme.

De fleste materialer ændrer egenskaber, når dimensionerne formindskes til nanostørrelse - fx kan nano-guldpartikler se både røde, grønne og blå ud. Udviklingen inden for nanoteknologi er gået hurtigt de sidste 20 år, og solceller, lysdioder, fladskærme og computere er eksempler på den nanoteknologi, der allerede omgiver os i dag. De kommende år vil byde på en endnu hurtigere udvikling, så det bliver en udfordring at følge med.

Der dør 12 danskere om dagen af sukkersyge eller af de komplikationer sygdommen giver, og tallet stiger. Jeg fortæller om sukkersyge: årsager til sygdommen; symptomer; hvad der sker hvis sygdommen ikke behandles; hvordan sygdommen kan undgås; nuværende behandlingsmåder. De seneste teknologiske fremskridt har gjort det muligt at følge blodets sukkerkoncentration kontinuerligt i løbet af dagen. Jeg fortæller om, hvordan disse målinger kan bruges til prædiktering af blodsukkerkoncentration, og derved ændre sukkersyge fra en livsændrende folkesygdom til noget, der blot kan behandles ved at downloade en app til sin telefon.

Vi skal passe godt på vores hjerner. Men hvad stiller vi op mod alle de ting i miljøet, som kan påvirke hjernen indefra? Til alt held har naturen skabt et af de stærkeste og mest avancerede forsvarssystemer, der findes, til dette formål: Blod-Hjerne-Barrieren. Dette forsvarssystem beskytter hjernen via streng adgangskontrol og effektive udsmidere, og det sørger for, at kun de vigtigste næringsstoffer lukkes ind. Desværre indgår ny medicin ikke her. Vi har for nyligt udviklet en model af barrieren ud fra kalvehjerner. Modellen kan bruges til at finde den snævre vej igennem hjernens effektive forsvarsværk.

Medfødt hjertemisdannelse betyder, at hjertet er udviklet forkert og fungerer dårligt - nogle gange så dårligt, at børnene dør, hvis de ikke bliver behandlet. Årsagerne til medfødt hjertemisdannelse er stort set ukendte, men arvelige faktorer er vigtige. Foredraget gennemgår hjertets normale udvikling, og de mest almindelige misdannelser bliver forklaret. Hør mere om, hvordan den nyeste gen-forskning måske kan bidrage til bedre forebyggelse og behandling.

Alle har set en rød aftenhimmel ved solnedgang. Men hvorfor skifter himlen, som har været blå hele dagen, pludselig farve? Svaret er, at der er bittesmå støvkorn højt oppe i atmosfæren - de kendes også som nanopartikler. Selvom vi er glade for en dejlig solnedgang, er nanopartiklerne dog ikke særligt populære her nede hos os. Det er fordi de fleste stammer fra forbrændinger og er farlige for vores helbred. Dette foredrag introducerer forskellige måleteknikker og viser 3D-billeder af nanopartikler. Der gives eksempler på nanopartikler, der kan hjælpe os i dagligdagen. Foredraget afsluttes med en rejse til partiklernes indre og endnu mindre byggedele.

Vulkaner kan gøde oceanet. Især store eksplosive vulkanudbrud kan transportere enorme mængder vulkanaske henover verdenshavene, hvor asken risler ud af askeskyer og synker igennem vandsøjlen. Ny forskning viser, at vulkanaske kan afgive næringsstoffer, når det kommer i kontakt med havvand. I store områder af oceanet indeholder havvand så få mængder af næringsstoffer, at vulkanaske kan skabe en kraftig stigning i indholdet af næringsstoffer. Når asken gøder havet, giver den mulighed for algeblomstring og endda stigning i mængden af fisk.

Vi skal alle passe på grundvandet, for det er vores drikkevand. Derfor kortlægger staten i disse år grundvandsforekomster, så kommunerne kan få de data, de skal bruge for at beskytte grundvandet dér, hvor det batter. Kom og hør, hvad der foregår rundt omkring dig, og lær noget om vand, du ikke vidste før.

I Danmark bruger vi udelukkende grundvand til at fremstille drikkevand. Derfor er det helt afgørende at holde øje med kvaliteten - både af hensyn til vores sundhed og miljøet. Vandværkerne har pligt til at analysere både grundvandet i deres boringer samt det drikkevand, der sendes ud til forbrugerne. Derudover overvåges grundvandet gennem det nationale overvågningsprogram. Men er det nok til at sikre vores fremtidige drikkevandsressource? Gør vi nok for at beskytte vores grundvand? Hvem har ansvaret, og hvad er den politiske agenda på området?

Permafrosten i Nordøstgrønland tør omkring 1 cm om året. Modelsimuleringer tyder på, at yderligere 10-30 cm vil tø de næste 70 år. Det er velkendt, at der kan frigives både kuldioxid (CO2) og metan (CH4) når permafrostlag tør. Nye forskningsresultater dokumenterer, at permafrost under optøning kan give anledning til en overraskende høj produktion og potentiel frigivelse af både CO2 og CH4, men også lattergas (N2O), som regnes for en 300 gange kraftigere drivhusgas i atmosfæren end CO2.

De fleste anser skimmelsvampe som noget dårligt. De vokser på for gamle madvarer som rugbrød og frugt, de angriber gamle bygninger og kan give mennesker infektioner. Skimmelsvampe producerer en masse forskellige, komplicerede naturstoffer, men hvor nogle af dem er giftige for os, er andre vigtige lægemidler, der bruges til behandling af infektioner og kræft. Et godt eksempel er penicillin. Eleverne bliver i foredraget introduceret til naturstofkemi - et spændende grænseland mellem kemi og biologi.

Med udgangspunkt i Danish Space Challenge fortælles om hvordan raketter designes og bygges her i Danmark. Foredraget er en introduktion til raketvidenskab med dets elementer inden for fysik, kemi, elektronik og ingeniørvidenskab. Eleverne får selv lov til, på sikker vis, at bygge og flyve raketter drevet af lufttryk og vand og vi har udstyr nok til 2 gymnasieklasser (sponsoreret af Tuborgs Grønne Fond). Undervejs oplever eleverne hvordan raketvidenskabens formler på spektakulær vis bliver til virkelighed!

Hvis vi kan vaske vores tøj rent ved lavere temperaturer, er der store økonomiske og miljømæssige gevinster at hente. Det er bl.a. enzymerne i vaskepulveret, som gør tøjet rent, men de kræver 40 grader C for at virke. Kunne man i stedet finde enzymer, der virker ved lavere temperaturer, ville man også kunne sænke vasketemperaturen. I Grønland findes bakterier, der indeholder enzymer, som netop virker ved lav temperatur. Foredraget beskriver arbejdet med at producere disse enzymer, så de kan benyttes i fx vaskepulver og fødevareproduktion.

Foredraget stiller skarpt på, hvordan det kan lade sig gøre at sende alt fra tekst og billeder til musik og film via internettet til den rigtige modtager. Der er mange udfordringer, der skal løses for at sikre, at den fil vi kigger på, når frem i samme stand til modtageren. Fx ved vi, at filen skal skifte form undervejs, hvilket gør processen indviklet. Og hvordan er det lige, at denne komplicerede rejse kan foregå på et øjeblik?

Vi skal skære ned på vores CO2-udslip for at begrænse den globale opvarmning. Det er dog ikke nok bare at begrænse vores el- og varmeforbrug. El, varme og bilkørsel udgør nemlig kun 20% af en gennemsnitlig danskers CO2-udledning. I dette oplæg fortæller unge klimaambassadører fra den grønne tænketank CONCITO om vores oversete CO2-udledning og hvad man kan gøre for at begrænse den. De fortæller også, at en klimavenlig livsstil ikke kun behøves at være mere omfattende - den kan også være sjovere og sundere.

“Det gyldne snit” er et hovedprincip i naturen, og det genfindes i kunsten, i arkitekturen og i vores hverdag. Det kan forklares helt enkelt - både med tal og med geometri, og med en lang række eksempler. Det rummer såvel skønhed som hensigtsmæssighed. Ved emnet “de platoniske legemer” leger vi med trekanter, firkanter og den magiske femkant. Emner som Pascals trekant, magiske kvadrater, musik og islamiske mønstre indeholder også en forunderlig verden af mangfoldig matematik, geometri - og skønhed.Alle foredrag bliver tilpasset den aktuelle klasse - i henhold til aftale med læreren.

Skimmelsvampe findes overalt i naturen, i vores huse og på vores mad, men bruges også i stor stil i industrien som cellefabrikker. Foredraget er en rundtur i svampenes enorme mangfoldighed. Jeg giver eksempler på skimmelsvampeproblemer, og hvordan man kan løse dem, og illustrerer de mange kemikalier og produkter, der fremstilles ved hjælp af skimmelsvampe. Foredraget løfter også sløret for de mange forskellige værktøjer, forskere benytter til at karakterisere disse fantastiske mikroorganismer såsom mikroskopi, kemiske fingeraftryk, vækstfysiologi og DNA-analyser.

Hjerner findes i alle størrelser fra milliontedele af gram til kilogram. De store hjerner er bedst, men de små hjerner kan meget mere, end man skulle tro - selv ikke menneskets hjerne er bedst til alle opgaver. I foredraget fortælles om små og store dyrs adfærd og deres hjerner. Vi forsøger at indkredse, hvad der gør menneskets hjerne til noget særligt.

Med udgangspunkt i elevernes eget energiforbrug vil foredraget dreje sig om sol og solenergi. Vi vil bygge solceller, få forskellige apparater til at virke med strøm fra solcellerne og vi vil måle og beregne på dem. Hvordan kan solceller indgå i et energisystem, hvordan kan vi gemme energi fra solceller og hvordan kan vi bruge mindre energi? Endvidere kan der inddrages solvarme, vindmøller, brint- og brændselsceller eller kombineres med et energispare-projekt.

Hvordan kan vi bruge sol-energi, både passivt og aktivt. Emnet kan tilrettes efter særlige ønsker.

Foredraget stiller skarpt på solceller, fordi de kan komme til at spille en betydelig rolle i fremtidens energiforsyning. Effektiviteten er steget betydeligt over de sidste år, og der er konstant reduktion i prisen på grund af stor konkurrence på markedet. Under foredraget vil der både blive fremstillet laminerede solceller, der kan drive små batteridrevne apparater, og bygget en bil. Eleverne kan efter foredraget få konkrete erfaringer med solceller som energikilde gennem leg med de fremstillede solceller og nybyggede bilen.

Alle, der ser på himlen, må en gang imellem undres over de fantastiske farver og lysvirkninger, som naturen byder på. Gode kunstnere forstår at fange naturens lyseffekter. Vores syn er udviklet, så det passer til solens, himlens og månens lys. Og meteorologer anvender himlens farver som redskab i deres forudsigelse af morgendagens vejr. Noget lys kan også være skadeligt, hvis huden får for meget af det - det er solens UV-stråling. Foredraget suppleres med demonstationsforsøg om farver, lys og UV-stråling og er udviklet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne

Kan man slukke solariet med mobilen? Og hvordan nyder man solen uden at blive solskoldet? Antallet af unge der får modermærkekræft er hastigt stigende i Danmark. Årsagen er de unges uhensigtsmæssige adfærd i solen og høje solarieforbrug. Den positive nyhed er, at med gode solvaner kan man forebygge kræft i huden. Foredraget vil med en kombination af fakta om kræft i huden, film, billeder og quizzer lægge op til dialog og diskussion om forebyggelse af Danmarks hyppigste kræftform, UV-stråling fra solen og skønhedsidealer. Foredraget er lavet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne.

Det senest mega-skælv skete i Japan den 11. marts 2011, hvor et jordskælv på 9.0 på Richterskalaen rystede store dele af landet og sendte en ødelæggende tsunami ind over kysten. Det store jordskælv kom som en grim overraskelse for Japan, som ellers er meget bevidst om faren for jordskælv og tsunamier, men som ikke havde troet, at de kunne blive udsat for et så stort skælv. Hvorfor sker jordskælv, og hvad er det, der gør, at de er så ødelæggende?

Strøm er en helt uundværlig del af vores hverdag. Men hvad er strøm? Hvad bruger vi strøm til? Hvordan bliver den lavet, og hvordan får vi transporteret strømmen fra et sted til et andet? Foredraget sluttes af med, at eleverne bygger deres helt egne motorer ved hjælp af batterier, ledninger, skruer, clips, elastikbånd, magneter og lidt kobbertråd.

Hvad er kemi, og hvordan bruges det til at udvikle fremtidens lægemidler? Jeg åbner døren til mit univers og fortæller inspirerende om kemiens “lyksaligheder”. Jeg giver en kort introduktion til kemi, og hvorfor jeg synes, det er et spændende fag. Jeg præsenterer mit projekt omkring nanopartikler til levering af kræftmedicin (kemoterapi). En af grundstenene i disse nanopartikler er cykliske sukkermolekyler kaldet cyclodextriner. De er formet som kræmmerhuse, hvor man har skåret bunden af, det giver cyclodextriner den egenskab, at de kan indkapsle et mindre molekyle. Jeg introducerer disse forunderlige sukkere, og fortæller hvordan vi bruger deres egenskaber til at skabe nanopartikler. Disse nanopartikler er designet til at levere kræftmedicin direkte til det sygdomsramte område og derved mindske bivirkningerne ved kræftmedicin. Der er rig mulighed for at stille spørgsmål omkring min uddannelse, efterfølgende jobmuligheder, samt til de forskningsprojekter jeg har arbejdet med.

Hvordan virker de fire kendte naturkræfter elektromagnetismen, den stærke kernekraft, den svage kernekraft og tyngdekraften? Og hvordan forenes de via superstrenge til teorien om alting. Superstrengsteorien kræver, at universet har ti dimensioner - hvordan forklarer man det?

Lungekræft er verden over den kræftsygdom, der slår flest ihjel. Behandlingsmulighederne er i dag begrænsede og ofte ikke særlig effektive. En ny behandlingsstrategi går ud på at angribe de proteiner, der driver væksten af kræftcellerne, og vender dermed kræftens kraft til kræftens svaghed. Men hvordan får kræftcellerne aktiveret netop disse proteiner? Hvordan ved man, hvilket protein man skal angribe i hvilke patienter? Og virker behandlingen overhovedet? Foredraget tager udgangspunkt i en undergruppe af lungekræft, der udnytter det vækstfremmende protein ALK, og i mit projekt der handler om at lave en metode, der kan finde de patienter, der hører til netop denne gruppe.

De tidligst skrevne beskeder, mennesker har efterladt sig, består af tal. Vi ser på tallenes udvikling, især de forskellige måder man har skrevet dem ned på, og vi ser på, hvordan man har regnet med tallene. Vi starter med egypterne og babylonierne for ca. 4000 år siden og ser undervejs på, hvordan vores talsystem opstod.

Du kender nok til drivhusgassen CO2 og dens påvirkning af jordens klima. Vanddamp er en drivhusgas ligesom CO2. Vanddampen i Jordens stratosfære varierer en del, og det påvirker også atmosfærens temperatur. Derfor skal vi se på, hvordan man måler vanddamp i stratosfæren, hvordan forskellige forskere mener, at vanddampen kommer op i stratosfæren, og hvor stor betydning det har for klimaet.

Strandkrabben er på Top100 over verdens værste invasive arter. I Limfjorden alene lever der op mod 400 millioner. Men bag strandkrabbens hårde skal finder vi en lang og spændende historie, som starter i Asien. Vi kigger på, hvordan strandkrabben har spredt sig til hele verden og snakker om krabbens liv og dens påvirkning af miljøet. Kom med helt ind under skallen, når vi skærer krabben op og ser, hvordan den adskiller sig markant fra os. Fortællingen slutter med en omgang strandkrabbesuppe, hvor I selv har mulighed for at sammensætte suppen og tilberede krabberne.

Dette foredrag giver indsigt i de enkelte geometrier, som ægypterne allerede havde kendskab til, og som grækerne perfektionerede. Vi navigerer med solen og stjernerne, udmåler hele lande med trekanter, ser på den franske revolution fra en helt anden "vinkel" og lærer til sidst den lille smule matematik, der skal til for at forstå hemmeligheden bag GPS.

Virus er overalt. Hvordan kan en lillebitte virus gøre så stor skade, og hvordan bekæmper vi infektionen? Hvorfor kan man ikke bare give noget antibiotika? Vi arbejder fx på at vaccinere vildsvin mod svinepest, så de ikke smitter vores flæskesteg. Men hvordan får man vildsvin til at synes, vaccinen er så lækker, at de vil grave den op i skoven og æde den?

I dag får vi langt størstedelen af vores energi fra fossile brændstoffer, men inden for de kommende år skal vi skifte til vedvarende energi - både for at undgå ødelæggende klimaforandringer og for at være forberedte på den dag, de fossile kilder løber tør. I dette oplæg fortæller unge klimaambassadører fra den grønne tænketank CONCITO om fremtidens energiformer, de muligheder og udfordringer, der er ved en grøn og vedvarende energi. Hvorfor kaldes det grøn energi, kan man 'høste' solens energi, kan et fly flyve på alger og hvordan kan en vindmølle få en bil til at køre?

Efter en kort omtale af Euclids Elementer vil jeg vise modeller af ikke-euclidisk geometri, bl.a. en computermodel, som deltagerne kan lege med hjemme. Den ikke-euclidiske geometri er meget mere righoldig end euclidisk geometri. Bl.a. kan de fleste lukkede flader konstrueres ud fra en ikke-euclidisk plan. Ved generalisering kommer vi til Riemannsk geometri, som benyttes til at beskrive det fysiske rum i Einsteins almene relativitetsteori. Vi ser på hvor meget vort omgivende rum krummer.

Det er vigtigt at forbrugerne ikke behøver frygte, at der er salmonella i de æg, de køber i butikkerne. På Veterinærinstituttet DTU udføres der tests, som viser, om æg er salmonellafrie, og i foredraget forklares det, hvordan testen fungerer. Foredraget giver et indblik i det kontrolsystem, som er sat i værk for at holde danske æg salmonellafrie.

Det kan måske være svært at se fællesnævneren mellem Sargassohavet og Limfjorden, men der er en helt særlig fisk, der knytter de to steder sammen - det er ålen. Historien bag ålen er meget speciel og fascinerende, og gennem de sidste mange hundrede år har den været meget vigtig for limfjordsfiskerne. Hør om ålens historie, hvordan dens liv er skruet sammen, hvorfor man ikke spiser ål på Færøerne og i Norge. Og hvordan fanger man den, hvor lever den og hvorfor er den ved at forsvinde? Ålen selv vil selvfølgelig også være til stede, så I har mulighed for at se og røre.