Med over 500 tilmeldinger til Unge Forskere bliver der kamp til stregen om de 24 finalepladser i talentkonkurrencen.
Tilmeldingsfristen til Unge Forskere er udløbet. Registreringen af deltagere er stadig i gang, men tendensen til voksende tilslutning år for år ser ud til at fortsætte.
Deltagerne i Unge Forskere dyster om en samlet præmiesum på 217.000 kr. og en række rejselegater til internationale konkurrencer. Vinderne udpeges ved finalen på Syddansk Universitet den 12. april, hvor H.K.H. Prins Joachim står for præmieoverrækkelsen. Læs mere.
Kontakt: Sune Gylling Æbelø, sg@formidling.dk. | |
Randers Kommune har netop lanceret sin naturfagsstrategi (pdf 88 kb). Alle 25 Science-kommuner har forpligtet sig til at arbejde aktivt med at formulere en naturfagsstrategi, der skaber koordination og sammenhæng mellem de forskellige udviklingstiltag på naturfagsområdet og kommunens strategi for erhvervsudvikling.
De øvrige vilkår for at være Science-kommune kan læses her. Projekt Science-kommuner er på vej mod tredje projektår og samarbejder med NTS-centeret.
Kontakt: Hans Colind Hansen, hch@formidling.dk.
|  |
Det er stadig muligt at købe Klimakufferten til en særpris på 995 kr. + moms og fragt. Undervisningsministeriets tipsmidler har støttet Klimakufferten, så de første 200 eksemplarer kan købes billigt.
Klimakufferten indeholder 25 forsøg med komplet vejledning til grundskolens ældste klasser og gymnasiet. Byg fx et barometer, prøv at indfryse saltvand eller byg en hovercraft. Læs mere og bestil Klimakufferten. |  |
 | |
Festivalens Kick off-konference byder på et spændende program. Mød fx journalisten Dorte Toft, der er forfatter til bogen Lykkelig i Nørdland, der handler om vigtigheden af, at pigerne kommer med i de ’hårde’, naturvidenskabelige fag. Hør om andre skoler og gymnasiers erfaringer med brobygning mellem uddannelsesinstitutioner, oplev skrotrobotter og meget andet.
Konferencen afholdes torsdag d. 8. april på Kulturmaskinen i Odense.
Download invitationen pdf (2,9 MB). Sidste frist for tilmelding er rykket til 19. marts. Læs mere om konferencen og tilmeld dig.
Kontakt: Nicolai Nyströmer, nn@formidling.dk. |  |
Reventlow Lilleskole deltager i år for første gang i DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL, så for at få gode idéer til festivalaktiviteter, tager skolens samlede lærerstab med på Kick off-konferencen i Odense d. 8. april.
Lilleskolen er i bogstavelig forstand en lille skole med kun syv lærere og 55 elever. Men hvad skolen ikke har i størrelse, har den til gengæld i engagerede lærere og forældre, og når lærerne tager til konference, overtager forældrene undervisningen for en dag.
|  |
|

|
Vi tilbyder at komme ud og holde en workshop om DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL for lærere og festivalarrangører. Bestil et 2-3 timers forløb med inspiration, brainstorming, videndeling og kreativ idéudvikling til festivalaktiviteter.
Inden festivalen 2010 kan du få besøg af en inspirator i perioden fra marts til og med juni, hvis du kan:
- Samle minimum 15 mennesker fra mere end tre forskellige institutioner - Betale transporten mellem København og mødestedet for 1-2 inspiratorer
Kontakt: Anne Sofie Berendt, asb@formidling.dk. | |
I festivalens linksamling kan du finde ideer til, hvad man kan arbejde med under årets tema Mennesker og maskiner. Mulighederne er mange, og kun fantasien sætter grænser. Arbejd fx med rumfart. Lad eleverne teste deres egne evner som astronaut, deltag i ”Kampen om solsystemet” eller bliv klogere på planeterne.
Linksamlingen bliver opdateret løbende frem til festivalen. Læs mere.
| |
Europæiske skoler har mulighed for at deltage i et online biodiversitetsprojekt, BEAGLE, der er målrettet elever over 10 år. Formålet med projektet er at undersøge, hvordan vi mennesker påvirker Jorden.
Deltagerne i projektet skal vælge et træ i lokalområdet, som de følger hen over et år og rapportere resultater ind på beagleproject.org/.
Hjemmesiden findes bl.a. i en tysk og engelsk version og er åben de næste fem år. Læs mere.
|  |
 | |
Forsøgsbeskrivelse
Læs om sikkerhed før du går i gang med eksperimentet.
En god lille nytårsløjer:
Forbered sæben, så dine forældre - eller gæster får en mærkelig oplevelse, når de vil vaske hænder...
Du skal bruge:
* en håndsæbe * en halv tsk. citronsyre (bruges bla. til at lave hyldeblomstsaft og til rengøring). Kan købes i supermarkeder, Matas mv.
Sådan gør du:
Gør sæben våd. Strø forsigtigt citronsyren oven på sæben. Vent til citronsyren er opløs i vandet og man ikke kan se den på sæben. Læg sæben ved håndvasken og vent til der er en, som vasker hænder. Sæben er helt umulig at vaske hænder med - den bliver ligesom margarine.
Læs forklaringen på eksperimentet. |  |
 | |
DNF's materialebestillingsliste DNF’s materialebestillingsliste.
Klimakuffert Klimakuffert med 25 forsøg. Bestil.
Fysikkuffert Fysikkuffert med nemme køkkenbordsforsøg. Bestil.
Bliv kontaktlærer for Naturvidenskabsfestivalen Få automatisk festivalkatalog, nyheder og plakater tilsendt. Tilmeld.
Bestil en Novo Science Ambassadør Gratis foredrag året rundt for 8.-10. klasse og gymnasiet. Bestil.
Bliv klimalærer Hold dig orienteret om tilbud til klimaundervisning. Tilmeld.
Bliv klimaformidler Netværk for producenter af læremidler om klima. Tilmeld.
Netværk for professionelle naturfagsformidlere Få nyheder fra netværket og information om fremtidige arrangementer. Tilmeld.
|