Ser mailen forkert ud (mangler f.eks. billeder) så klik her
Nyhedsbrev nr. 2





Januar 2010

Startskuddet er gået


Elever med en forsker i maven kan nu melde sig på banen i dysten om flotte pengepræmier og udtagelse til internationale konkurrencer. Tilmeldingen er skudt i gang.

Tilmelding til Unge Forskere 2010

Fra og med onsdag den 20. januar er der åbnet for tilmelding til Unge Forskere 2010 på Dansk Naturvidenskabsformidlings (DNF) hjemmeside. Og igen i år er der noget for enhver smag og aldersgruppe.

Læs mere om de enkelte konkurrencer:

• Natur & Teknik - 0.-10. klasse
• Min Vildeste Idé - 0.-10. klasse
• Unge Forskere og Opfindere - deltagere under 21 år

Regler for tilmelding

Der er tilmeldingsfrist for alle tre konkurrencer onsdag den 3. marts. Husk at printe en projektblanket ud ved tilmeldingen.

Projektblanketten skal udfyldes online, printes ud, underskrives og indsendes sammen med projektet. For deltagere under 18 år er en forældreunderskrift påkrævet.

Projektet skal, sammen med projektblanketten, være DNF i hænde senest onsdag den 10. marts.

Kongelig prisoverrækkelse

Finalen finder sted den 12. april på Syddansk Universitet i Odense, hvor Prins Joakim sædvanen tro er med til at kåre vinderne. I år i selskab med undervisningsminister Bertel Haarder.

Juryen udtager finalisterne på et møde den 13. marts, og finalisterne får besked om, at de skal deltage i finalen og modtager program for finalen umiddelbart derefter.

Afmelding af nyhedsbrevet

Såfremt du ikke ønsker at modtage dette nyhedsbrev, så sende en mail til uf@formidling.dk.

Tak for din interesse for Unge Forskere!

Bedste hilsner
Sune Gylling Æbelø
Konsulent, Dansk Naturvidenskabsformidling
sg@formidling.dk







Kontakt


Unge Forskere
Dansk Naturvidenskabsformidling

Slotsgade 2, 4.tv

DK-2200 København N

 

www.unge-forskere.com

Telefon: 70208620

Kontakt: Direktør Mikkel Bohm, mb@formidling.dk