Festivalpakker 2008
Eksperimenter for alle
NB: Der er nu lukket for bestilling af Festivalpakker 2008.
Dansk Naturvidenskabsfestival tilbyder trinspecifikke festivalpakker med sjove '’hands-on’ eksperimenter til henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Festivalpakkerne gør det let at deltage i Dansk Naturvidenskabsfestival. Brug eksperimenterne i klassen, til hands-on værksteder, konkurrencer og elev-til-elev formidling.
INDSKOLINGSSPAKKE: SANSERNES UNIVERS
Kan du gætte hverdagens lyde? Kan man spise jordbær med peber? Med en undersøgende og legende indgangsvinkel kan indskolingseleverne i år gå på opdagelse i sansernes univers. De fleste af de sjove øvelser er par-øvelser, som eleverne kan gennemføre parallelt eller i et værkstedsforløb. Læs mere
MELLEMTRINSPAKKE: REND OG HOP!
Skal jeg være professionel fodboldspiller eller hygge-gymnast? Hvad sker der egentlig inde i kroppen, når jeg bliver forpustet? Festivalpakken giver svarene samt sved på panden. Brug pakken i en venskabelig kappestrid med andre klasser! Læs mere
UDSKOLINGSPAKKE: PRUST OG POTENTIALE
Hvad er et aktionspotentiale? Hvorfor ændres løbehastigheden under et 100 meter løb?Festivalpakken belyser spørgsmål som disse gennem eksperimentelt arbejde, der får pulsen op. Forsøgene udføres alle gruppevis, og der vil blive lagt op til at eleverne selv designer deres egen videnskabelige undersøgelse. Læs mere
Indhold
• Trykt lærervejledning med kopiark. Referencer til “Fælles mål” og ideer til undervisningsforløb.
• Blivende materialer til pakkens forsøg.
• Forbrugsmaterialer til forsøg, der let kan spædes op fra dagligvarebutikker.
• CD med skriftlige materialer gør det let at mangfoldiggøre tekster til elever.
• Fem AHA-dimser med lærer- og elevtekster.
• Indholdet leveres i plastboks.
Kapacitet
30 elever pr. pakke. Op til fem elevgrupper kan udføre eksperimenter samtidig.
Forbrugsmaterialer rækker til, at eksperimenter kan gentages flere gange, men de rækker ikke til en uges konstant brug. Flere lærere kan deles om og arbejde tværfagligt med en festivalpakke i løbet af festivalugen, når forbrugsmaterialerne suppleres op.
Timeantal
Pakken giver mindst fem timers undervisning.
Det er nemt at tilpasse indholdet til kortere eller længere forløb.
Pris
Kr. 1000,- pr. pakke, ekskl. moms og fragt.
Bestilling
Festivalpakker skulle bestilles senest 6. juni 2008. Vi producerer kun det bestilte antal pakker.
Levering
Senest 20.08.08. Lærervejledning leveres elektronisk primo juni.
Flyer om Festivalpakker 2008
Fortæl andre om Festivalpakker 2008 med denne flyer.
Kontakt
Har du spørgsmål til festivalpakkerne, er du velkommen til at kontakte projektleder Hans Colind Hansen, hch@formidling.dk, tlf. 70 20 86 20.
Festivalpakker 2006 og 2007
Læs om Festivalpakken 2007 og Festivalpakken 2006.



