DNF ønsker alle en god jul og et godt nytår.
Vi glæder os til at tage fat på mange flere spændende aktiviteter i det nye år.
|  |
’Det gode møde’ mellem gymnasier, virksomheder og universiteter var temaet for netværkskonferencen i Den Naturvidenskabelige Inspirationsordning den 12. november i Odense. De 65 deltagere i konferencen indgår i netværk, der alle arbejder på, at unge fra gymnasieuddannelserne møder universiteter og virksomheder med det mål at styrke de unges interesse for at studere og beskæftige sig med naturfag.
I konferencen indgik en workshop, der drejede sig om, hvordan det gode møde skaber nytteværdi for de involverede på tværs af de organisationer og kulturer, de kommer fra. Workshoppen viste, at der er stor interesse for at skabe de optimale rammer for mødet mellem virksomheder og gymnasieelever.
Kontakt: Per Rasmussen, pr@formidling.dk | |
 | |
 |
|
I dag offentliggøres resultaterne af årets Masseeksperiment: Hver tredje elev foretrækker læskedrik, der ikke er sød. Børn og unge elsker fisk og synes ikke, de er kræsne. Drenge har en sødere tand end piger. Og så har nordjyske elever Danmarks bedste tunger! Forskere fra LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet har analyseret og udgivet en rapport om resultaterne fra de 8900 danske skoleelever, som deltog i eksperimentet og indtastede deres resultater på masseeksperimentets hjemmeside.
I en pressemeddelelse betegnes Masseeksperimentet som verdens største undersøgelse af børns og unges evne til at smage og hvad de godt kan lide. "Med de her data kan vi komme videre med vores forskning. Vi kan få undersøgt, hvordan smagsløgene hos børn udvikler sig, og det har man ikke tidligere haft data til at undersøge," siger Bodil Allesen-Holm, laboratorieleder på Institut for Fødevarevidenskab i dag på videnskab.dk.
Se rapporten her Download pressemeddelelse om Masseeksperimentet (pdf, 1.2 mb)
Kontakt: Pernille Vils Axelsen, pa@formidling.dk
| |
Næste år vil der overalt i Danmark være fokus på klima i anledningen af det store klimatopmøde i København. Mange spørger os om, hvordan det spiller sammen med Naturvidenskabsfestivalen. Med festivalens tema Byggesten er der gode muligheder for også at sætte fokus på klima. Temaet Byggesten kan bl.a. lægge op til at arbejde med byggerier og konstruktioner.
DM i Naturfag 2008 gav to inspirerende bud på undervisningsprojekter med fokus på netop byggeri og klima: Arbejd for eksempel med konstruktion af klimavenlige energikilder som vindmøller eller gå på jagt efter energiudslip i lokalområdets bygninger.
Kommende nyhedsbreve vil byde på meget mere inspiration til temaet Byggesten.
Kontakt: Pernille Vils Axelsen, pa@formidling.dk |  |
 |
|
 | |
Nationalmuseet henvender sig også til naturfagene. Lige nu har museet en enestående, innovativ udstilling med titlen ’Din for evigt – fortiden på værksted’. Til udstillingen hører undervisning, online undervisningsmateriale, blogning m.m. Tværfagligheden er i centrum og fagene historie, biologi, kemi og fysik er sat i spil.
Læs mere. |  |
Der er igen Sæbeboblefestival på Experimentarium. Festivalen afholdes fredag 16.1. – søndag 18.1. 2009 med en amatørscene, hvor dygtige børn og unge i showform kan vise publikum, hvad de kan med sæbebobler i alle former og afskygninger. Experimentarium tilbyder deltagerne tips og tricks til en god scene-optræden (før de selv går på scenen), efterkritik og bearbejdning af deres optræden samt forplejning, mens de er på Experimentarium. Kom og få nogle sjove dage i sæbeboblernes univers.
Læs mere og tilmeld her. | |
I Xplora’s seneste nyhedsbrev kan man finde et helt nyt internetspil, der handler om energiforbrug. I det new zealandske spil ’ElectroCity’ får eleverne ansvaret for deres egen virtuelle by. Et sjovt spil, der samtidig lærer brugerne om energi og miljøbevarelse. Spil spillet på electrocity.co.nz. | |
Kreativitet er ikke kun forbeholdt håndværksfagene – det kan bruges i alle skolens fag. Denne skotske hjemmeside forklarer, hvorfor kreativitet er vigtigt, og hvordan det nemt kan integreres i undervisningen. Hjemmesiden har adgang til links og dokumenter om emnet. Bliv inspireret på ltscotland.org.uk/creativity | |
 | |
Du skal bruge:
• En lille magnet • En skrue • Et 1,5 volts batteri • EEEn ca. 10 cm lang ledning, af-isoleret i begge ender • evt et juletræ af pap
a. Sæt magneten på skruens hoved.
b. Sæt skruens spids op mod batteriets minus-pol
c. Hold ledningnens ene ende på batteriets plus-pol (hold ledningen på plads ved at presse ledningen sammen med batteriet) og placer den anden ende af ledningen på siden af magneten. Skruen begynder at dreje rundt.
Obs:
- Hold magneten væk fra mobiltelefoner, kreditkort mm.
- Hvis juletræet holder op med at rotere: Der dannes en belægning på den frie stump ledning. Brug en saks eller kniv til at skrabe kobberet rent. Så kan træet rotere igen.
Læs forklaringen på eksperimentet.
|  |
 | |
DNF's materialebestillingsliste DNF’s materiale bestillingliste med bl.a. Fysikkufferten.
Bestil en Novo Science Ambassadør Gratis foredrag året rundt for 8.-10. klasse og gymnasiet. Bestil.
Bliv klimalærer Hold dig orienteret om tilbud til klimaundervisning. Tilmeld.
Bliv kontaktlærer for Naturvidenskabsfestivalen Få automatisk festivalkatalog, nyheder og plakater tilsendt. Tilmeld.
Bliv klimaformidler Netværk for producenter af læremidler om klima. Tilmeld.
Netværk for professionelle naturfagsformidlere Få nyheder fra netværket og information om fremtidige arrangementer. Tilmeld.
|