Nu er de 12 finalister fundet. Finalisterne skal dyste om titlen som Danmarks bedste naturfagslærer. Finalen afholdes på Uddannelsesforum i Odense den 4-5 november, hvor finalisterne vil vise deres projekter frem for de besøgene. Projekterne handler om alt fra smykkesten til vindmøller og vandraketter.
Læs mere.
Kontakt: Anne Sofie Berendt, asb@formidling.dk |  |
Forsker for en dag og klimaundervisning.dk inviterer undervisere i udskolingen og gymnasiet samt naturvejledere til et gratis arrangement. Mød forskere, som undersøger klimaforandringerne og få masser af gode historier og ideer til undervisningen.
Arrangementet foregår den 12. november 2008 kl. 13 – 17 på Flakkebjerg Forsøgscenter ved Slagelse. Tilmeldingsfrist 31. oktober.
Læs hele programmet på forskerforendag.dk. Kontakt og tilmelding: inga.bach@agrsci.dk |  |
Den 4. november slår Cinemateket i København og Klimaundervisning.dk dørene op for gymnasieundervisere og andre interesserede til en dag, der står i klimaforandringernes navn.
Hør oplæg fra klimapolitiske eksperter fra det Europæiske Miljøagentur, mød filminstruktøren Jacob Gottschau der fortæller om sine erfaringer med miljø- og klimaformidling fra sit arbejde med miljødokumentarserien ”Fremskridt på afveje” og se den skarpe og humoristiske canadiske film ”Everything’s Cool”.
Læs mere på klimaundervisning.dk og tilmeld dig her. Pris 350 kr. inklusiv frokost i restaurant Sult.
|  |
Ved et møde i Bruxelles d. 2. oktober arrangeret af erhvervssammenslutningen "European Round Table of Industrialists" blev DNF-projektet Science Team K fremhævet som "best practise" sammen med en håndfuld andre europæiske naturfagsprojekter. Målet med mødet var at finde inspiration til at styrke interessen for matematik, naturfag og teknologi i Europa. I mødet deltog bl.a. koncerncheferne fra både Nokia og Volvo samt EU-kommissionens formand José Manuel Barroso og EU-kommissæren for videnskab Janez Potocnik. |  |
 | |
Her fra sekretariatet lyder en stor tak til alle jer, som har bidraget til en flot Dansk Naturvidenskabsfestival 2008. Vi har rejst rundt og set et lille udpluk af de mange spændende aktiviteter og er meget imponerede over de mange opfindsomme, kreative og lærerige arrangementer, der har fundet sted i hele landet.
Et elektronisk evalueringsskema er sendt ud til alle kontaktlærere og alle festivalens brugere. Evalueringen vil blive brugt til at udvikle næste års Naturvidenskabsfestival.
Sekretariatet modtager meget gerne billeder, gode historier, artikler eller andet materiale fra festivalen. Har du ideer og gode erfaringer, som du gerne vil dele med andre deltagere, kan du sende dem til Pernille Vils Axelsen, pa@formidling.dk. | |
Nedenfor viser vi et lille glimt fra nogle af de mange spændende aktiviteter rundt omkring i landet. | |
Den officielle åbning af Dansk Naturvidenskabsfestival 2008 fandt sted på Økolariet i Vejle. Her blev der svedt og brugt muskler i en dyst mellem to gymnasieklasser, der gjorde alt, hvad de kunne for at forbrænde mest energi. | |
Ialt 300 gymnasieelever, lærerstuderende og universitetsstuderende fra 7 uddannelser i Aalborg formidlede naturvidenskab for skoleelever og andre besøgende i Aalborg Zoo i 7 dage. Hver dag blev afsluttet med et fysikshow. | |
Spørgelysten var stor i 8. klasserne på Munkevængets Skole, som havde besøg af specialestuderende Pernille Rasmussen fra Syddansk Universitet. Især etiske dilemmaer og spørgsmål omkring livets opståen blev behandlet. | |
Lærer-, pædagog- og ernærings- & sundhedsstuderende arrangerede et brag af en dag, hvor lokale skoleelever i mere end 40 værksteder kunne eksperimentere med naturfagene. Forberedelserne til dagen var en del af de studerendes undervisning. | |
Eleverne på Uddannelsescenter Herning havde 3 sjove og lærerige formiddage sammen med lokale skoleelever, som de underviste i spændende eksperimenter med fokus på naturvidenskabelig leg og læring. Årets Naturvidenskabsfestival bød på rekord-mange arrangementer, hvor ialt 33 gymnasier byggede bro til lokale grundskoler. Læs pressemeddelelse. | |
Både på Syddansk Universitet og på Odense Tekniske Gymnasium blev besøgende sat til at opklare mord ved hjælp af naturvidenskabelige metoder. | |
På Stege skole gennemførte alle klasser masseeksperimentet, der indgik som et værksted i en naturfaglig emneuge om Liv og bevægelse. I værkstedet hjalp de ældre elever de yngre med at gennemføre eksperimentet. | |
Torsdag morgen var der masser af distraktion for de travle rejsende på Københavns Hovedbanegård, da elever fra Utterslev Skole og andre skoler i hovedstadsområdet stillede op midt i afgangshallen med festivalsangen og en myriade af forsøg og eksperimenter. | |
Undervisningsminister Bertel Haarder besøgte Den Naturvidenskabelige Landsby midt på Rådhuspladsen i København. Her dyppede han fingrene i kølervæske og så på elektromagnetiske kanoner og varme snebolde – alt sammen præsenteret af studerende fra universiteter i hovedstadsområdet. |  |
Så er vinderne fra årets fotokonkurrence "Forskerbilleder" kåret. 6.b fra Krogårdsskolen vinder med dette billede: | |

“Vi tror at en forsker ikke kun udforsker kemikalier, reagensglas og kolber. De udforsker alt feks. sygdomme, natur, våben, atomforskning og hvordan Jorden opstod. Men de udforsker også problemer, f.eks hvordan vi kan formindske forbruget af CO2. De tager analyser af ting. På billedet kan I se, at forskerne arbejder sammen (i alle kulturer). De tager prøver på et dyr. Ved side af tager hans medforsker nogle prøver." |
|
8.a fra Svanninge Skole vinder med dette billede: | |

”I vores gruppe har vi valgt at sætte en masse billeder sammen. Det har vi gjort fordi en forskers job består af så meget, og det kan næsten ikke vises med bare ét billede. Vi har prøvet at vise så mange aspekter af en forskers hverdag som vi kunne.” |
|
Masseeksperimentet "Smag og Behag" er afsluttet ude på skolerne, og det er allerede nu muligt at følge med i resultaterne som tikker ind på masseeksperiment.dk/resultater. 25.000 elever har deltaget i årets Masseeksperiment – læs pressemeddelelse.
Medierne har fulgt eksperimentet med stor interesse – se fx artikel fra Thisted Dagblad (pdf, 714 kb) om 2.a fra Tingstrup Skole og indslag i TV2-Nyhederne med 4. klasse fra Tove Ditlevsens Skole.
Der er sidste frist for at indmelde resultaterne på masseeksperiment.dk fredag den 10. oktober. Kontakt: Pernille Vils Axelsen, pa@formidling.dk | |
Dansk Naturvidenskabsfestival afholdes hvert år i uge 39. Temaerne ligger fast tre år ud i fremtiden, og vi er glade for at kunne præsentere temaet for 2011: Lys og Luft. De næste tre års temaer ser således ud:
2009: BYGGESTEN
2010: MENNESKER OG MASKINER
2011: LYS OG LUFT
Sæt kryds i kalenderen allerede nu.
| |
DNF's nyhedsbrev sendes i september og oktober til alle deltagere i Dansk Naturvidenskabsfestival 2008 samt alle sædvanlige modtagere af nyhedsbrevet. Hvis du ikke fast abonnerer på nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig til nyhedsbrevet her. Hvis du i forvejen abonnerer på nyhedsbrevet og ønsker at fortsætte med det, skal du intet foretage dig. | |
På den ny hjemmeside etikoglivetgym.dk kan gymnasieelever og lærere finde information om nye celle- og genteknologier, som på forskellig vis er forbundet med sygdomsbehandling af mennesker. | |
For tredje år i træk åbner Det Europæiske Miljøagentur i København dørene for børnefamilier under Kulturnatten fredag d. 10. oktober. I år sættes der fokus på bæredygtigt forbrug og produktion, og på hvordan vi alle sammen påvirker miljøet. Smag på øko-delikatesser og oplev blandt andet eksperimenter formidlet af elever fra Dansk Naturvidenskabsfestival, teater ved Ballerup Ungdomskole og en klimabiograf.
Se det fulde program her. | |
I dette forsøg kan du få sæbebobler til at hoppe og svæve på et lag af CO2 !
Du skal bruge:
• En opvaskebalje
• 1 dåse bagepulver
• tændstikker
• Eddike
• Sæbebobleblæser
Sådan gør du:
• Fyld bagepulveret op i opvaskebaljen
• Hæld eddike udover bagepulveret, så alt bagepulveret bliver vådt. Nu begynder det at syde i bajlen.
• Blæs forsigtig nogle sæbebobler ned i opvaskebaljen.
• Boblerne skulle gerne kunne svæve over bunden af opvaskebaljen!
Læs forklaringen på eksperimentet.
|  |
 | |
DNF's materialebestillingsliste DNF’s materiale bestillingliste med bl.a. Fysikkufferten.
Bestil en Novo Science Ambassadør Gratis foredrag året rundt for 8.-10. klasse og gymnasiet. Bestil.
Bliv klimalærer Hold dig orienteret om tilbud til klimaundervisning. Tilmeld.
Bliv kontaktlærer for Naturvidenskabsfestivalen Få automatisk festivalkatalog, nyheder og plakater tilsendt. Tilmeld.
Bliv klimaformidler Netværk for producenter af læremidler om klima. Tilmeld.
Netværk for professionelle naturfagsformidlere Få nyheder fra netværket og information om fremtidige arrangementer. Tilmeld.
|