Dansk Naturvidenskabsfestival løber af stabelen for syvende gang i uge 39. Her fra sekretariatet skal lyde en stor tak til alle jer, som gør en indsats for at gøre Dansk Naturvidenskabsfestival til en begivenhedsrig uge med fokus på naturvidenskab og teknik. Vi håber, at alle får nogle sjove og inspirerende oplevelser med naturfagene i festivalugen. Rigtig god fornøjelse!
Dette nyhedsbrev handler særligt om årets festival, og nedenfor kan du læse om et lille udpluk af de mange aktiviteter rundt omkring i landet. Du kan se meget mere i festivalens aktivitetskalender. I næste nummer af nyhedsbrevet bringer vi reportager fra et udpluk af de mange aktiviteter landet over. Send gerne billeder og tekst til projektleder Pernille Vils Axelsen, pa@formidling.dk. Film med festivalaktiviteter kan lægges på YouTube med "Naturvidenskabsfestival" som "tag". | |
 |
|
100.000 skoleelever over hele landet bliver involveret i Naturvidenskabsfestivalen, der har officiel åbning på mandag, 22. september. Festivalens 2008-udgave er den hidtil største - og en flot markering af begivenhedens 10-års fødselsdag.
25.000 elever tester smagssansen, 14.000 elever eksperimenterer med indholdet i festivalpakkerne, 15.000 elever har emneuge om naturvidenskab, over 10.000 elever deltager i forskellige uddannelsers åbent-hus-arrangementer, og op imod 20.000 mennesker møder en af festivalens foredragsholdere. Samtidig rummer festivalens kalender over 300 enkeltstående begivenheder.
Læs pressemeddelelse om Dansk Naturvidenskabsfestival 2008.
| |
I år har Dansk Naturvidenskabsfestival tre deltagere, der om nogen er fuld af liv og bevægelse. Tre steder i landet deltager danske OL-deltagere i festivalen. Håndboldspiller Lars Christiansen er med ved åbningsarrangementet på Økolariet i Vejle, hvor han deltager i en konkurrence om at forbrænde mest energi. I Den Naturvidenskabelige Landsby kan du møde en af roerne fra guldfireren samt Michael Mørkøv fra det danske 4 km hold, og se hvordan vi måler iltoptagelse og beregner deres nyttevirkning. Odder Gymnasium får besøg af OL-roeren Juliane Elander, som viser sammenhængen mellem bevægelse, kalorieforbrug og sundhed.
|  |
 Foredragsholdere på Tønder Gymnasium under Dansk Naturvidenskabsfestival 2007. |
|
Rigtig mange skoler får i festivalugen besøg af en foredragsholder. Fra Tønder i det sønderjyske til Nykøbing Mors i det nordjyske og over Fredericia til Hillerød rejser foredragsholderne rundt og fortæller den gode naturvidenskabelige historie. Tag jer godt af foredragsholderne – de gør et stort stykke arbejde med at afmystificere naturvidenskaben så den bliver spændende og tilgængelig for børn og unge.
| |
 |
|
For mange er Dansk Naturvidenskabsfestival en anledning til at bygge bro mellem forskellige uddannelsestrin - fra grundskole til gymnasium og videre til videregående uddannelser. Esbjerg Gymnasium og HF inviterer elever fra Esbjerg Kommunes 7. klasser indenfor til ’Store Naturfagsdag 2008’ om bl.a. kost og smagssanser, transport og CO2, kroppen som maskine og naturvidenskabelige nybrud. Blågårds Seminarium afholder en olympiade for 7. og 8. Klasser, som skal dyste i forskellige discipliner indenfor enten fysik eller kemi. Arrangementet afsluttes med en fællessamling med shows og præmieoverrækkelse. Fra Svendborg Gymnasium drager elever ud til lokale folkeskoler med fortællelyst og forsøgsudstyr i baglommen, og sammen med folkeskoleeleverne vil de udføre forskellige naturvidenskabelige forsøg og eksperimenter.
Rudersdal Kommune udnytter festivalen til at markere den officielle indvielse af kommunen som Science-kommune med et arrangement på Nærum Gymnasium for alle kommunens skoler. I Science-kommuner samarbejder alle interesserede om at styrke børn og unges begejstring for naturfag og teknik.
| |
 |
|
Over det ganske land bliver naturvidenskaben præsenteret med shows i festivalugen. På Sortebakkeskolen i det nordlige Jylland får de besøg af Kemishow, og i det sydligste Jylland kommer både fysik- og kemishow fra Syddansk Universitet forbi Alssundgymnasiet. Odder Gymnasier får besøg af otte kontaktskoler og afslutter en spændende dag om Mad og bevægelse med et fysikshow, som underholder alle. | |
 |
|
I Aalborg foregår naturfagsundervisningen i helt andre rammer end til hverdag. Her kan 7. klasse til 1.g nemlig vandre rundt i Aalborg Zoo og opleve spændende, utrolige og finurlige stande med naturvidenskabelige og tekniske opfindelser fra 5 gymnasier og 2 videregående uddannelser. Silkeborg Seminarium og Elmuseet samarbejder om et arrangement for 5.-9. klasse, hvor lærerstuderende vil hjælpe eleverne med at bygge vand- og vindmøller og klatre i elmaster på gammeldags vis.
I Horsens danner Industrimuseet rammen om et møde mellem folkeskolens mindste elever og elever fra HTX og VIA University College. Her skal de samles om en række projekter, der binder liv og bevægelse sammen i relation til industrisamfundet. I den anden ende af landet bliver Københavns Hovedbanegård lavet om til udstillings- og aktivitetslokale. Skoler i hovedstadsområdet er med - både som formidlere og gæster. På Naturcenter Vestamager kan de ældste elever opleve havforskning og friluftsliv ved vandet, når videnskaben tages med under havoverfladen. | |
 |
|
På Fjelsø Friskole i Vesthimmerland starter hver dag i festivalugen med festivalsangen, hvorefter dagens AHA-dims bliver præsenteret. Hele ugen vil være fyldt med forskellige aktiviteter som for eksempel gå-tests, 3-kilometer-løb og svømme- og cykellege. Ved Rungsted Kyst på Vallerødskolen er der emneuge for 3.-6. klasse med fokus på motion, aktive lege og korrekt kost. Emneugen bliver åbnet med foredraget ’Teknologien skaber det kunstige menneske’. På Nyboder Skole vil eleverne på mellemtrinnet arbejde i værkstederne ’Byg en Sæbekassebil’, ’Vind, vejr og drageflyvning’ og besøge Experimentarium og Rensningsanlægget. | |
 |
|
På Kragsbjergskolen i Odense udfører eleverne fra 7.-9. klasse laver fysikforsøg for 0.-6. klasse på skolebiblioteket. Også på Syvstjerneskolen i Værløse underviser de ældre elever de yngre. Tre 8. klasser arbejder i fire værksteder med energi og bevægelse, vulkaner, robotter og fordøjelsen for at få viden til at planlægge undervisning for elever på 0.-6. kl. På Høng skole vil 7.-9. klasse underholde alle interesserede med deres viden om naturens mysterier. Det kommer blandt andet til at handle om fysik i flotte farver med bom og bang, madkemi, sanser og spændingsrækkens mysterium. | |
 |
|
På Midtbyskolen i Horsens er skolebiblioteket fuld af liv og bevægelse. Her bliver der nemlig bygget et bevægelsesunivers, hvor eleverne skal være guider, undervisere eller forskere og arbejde med emner som konditionstræning, hjertet, lunger, balance og kroppens sanser. På Hattingskolen sætter skolebiblioteket fokus på naturfagene Dagens forsøg på morgensamlinger, en gættekonkurrence med Dagens 5 hverdagslyde og opfinderkonkurrencer om lego-maskiner og æggefaldskærme. På Østre Skole i Rønne udstiller skolebiblioteket terrarier og akvarier med liv og bevægelse.
| |
 |
|
På Korsør Bibliotek kan elever fra 0.-4. klasse teste motorikken og sætte hjernen i svingninger. Også i Vanløse Kulturhus er der festivalstemning i uge 39. Her tager et børnemusik-orkester de mindste børn med på musikalsk safari, hvor temaet for dagens koncert er de seje dyr i verden. De allermindste børn kan også opleve Naturvidenskabsfestivalen. På Skovlunde Bibliotek kan de 3-6-årige sjaske og pjaske i vand, når ’Vandspejlet’, Ballerup Kommunes formidlingscenter for vand, kommer på besøg. | |
 |
|
Dansk Naturvidenskabsfestival byder på mange arrangementer, som foregår uden for skoletiden. Går man forbi Rådhuspladsen i København støder man på Den Naturvidenskabelige Landsby, hvor studerende står klar med spændende forsøg og udstillinger, og fredag aften byder pladsen på "Science After Dark". I Haderslev kan du se, hvordan eksperter ved hjælp af lys og mørke, karbonpapir og græstotter afgør om 3000 år gamle helleristninger er ægte eller blot naturens værk! I løbet af aftenen serveres lammesteg a la bronzealder! Befinder man sig i Frederikshavn i den sidste weekend i september, vil man opdage at kommunen bevæger sig. Alle interesserede kan nemlig være med på en gåtur fra Sæby til Skagen langs den smukke Nordsøsti. I weekenden kan man også besøge Herning Bibliotek og få tjekket sin sundhed i et sundhedseksperimentarium eller udforske sine pilot-drømme sammen med folk fra Herning Svæveflyklub der har taget et ægte svævefly med ind på biblioteket. Også i Zoo i Aalborg strækker festivalen sig ind i weekenden. Her kan du sidde i en ægte racerbil og høre motorerne spinde.
| |
 |
|
Se de flotte og opfindsomme bidrag til festivalens fotokonkurrence "Forskerbilleder". Billedet ovenfor viser et bidrag fra 6.b på Krogårdskolen. Eleverne skriver:
En forsker er en person, som arbejder meget hårdt for at finde ud af ting fx. at ophæve sygdomme, og at forske med dinosaurer, og alle mulige ting. Vi forestiller os en forsker, som en med hvid kåbe og med forskerbriller på. Vi forestiller os også, at en forsker er en der arbejder med computere, og en der prøver at gøre verden bedre, og det er ikke kun i Danmark, men over hele Verden. Se flere bidrag
| |
 |
|
Tusindvis af elever fra 0. klasse til 3.g er i gang med at prøve kræfter som forskerspirer. Masseeksperimentet ”Smag og behag”, er nemlig allerede i fuld gang, og resultaterne vokser frem dag for dag. Du kan følge med i den spændende udvikling på masseeksperiment.dk/resultater.
Masseeksperiment 2008 er udviklet i et samarbejde mellem DNF, Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og portalen foodofLIFE.dk
Læs mere på masseeksperiment.dk | |
DNF's nyhedsbrev sendes i september og oktober til alle deltagere i Dansk Naturvidenskabsfestival 2008 samt alle sædvanlige modtagere af nyhedsbrevet. Hvis du ikke fast abonnerer på nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig til nyhedsbrevet her. Du kan også melde dig som kontaktlærer, så du automatisk modtager festivalkatalog for næste års festival (udkommer til foråret). Det er helt uforpligtende at være kontaktlærer. Hvis du i forvejen abonnerer på nyhedsbrevet og ønsker at fortsætte med det, skal du intet foretage dig. | |
 | |
Får I besøg af forældre, skoleelever eller andre gæster, så brug dette forsøg som en kærlig spøg. Forbered sæben, så dine gæster får en mærkelig oplevelse, når de vil vaske hænder... og husk at have en rigtig sæbe klar ved siden af.
Du skal bruge: en håndsæbe en halv tsk. citronsyre (bruges bla. til at lave hyldeblomstsaft og til rengøring). Kan købes i supermarkeder, matas mv.Sådan gør du: Gør sæben våd. Strø forsigtigt citronsyren oven på sæben. Vent til citronsyren er opløs i vandet og man ikke kan se den på sæben. Læg sæben ved håndvasken og vent til der er en, der vasker hænder. Sæben er helt umulig at vaske hænder med - den bliver ligesom margarine. Læs forklaringen på eksperimentet.
|  |
 På Lillebæltskolen i Middelfart har børnehaveklassen klippe-klistret og pyntet op til naturfaglig emneuge med festival-uro'er. |
|
Start hver morgen med årets festivalsang eller brug den som festligt indslag under dine festivalaktiviteter. Sangen ’Liv og Bevægelse’ er skrevet af Søren Thorborg og Henrik Romlund og indsunget af elever fra Utterslev Skole. Du kan downloade musik, noder og sangtekster. | |
Bliv overrasket af årets festival-ringetone, som du kan downloade.
| |
Gør dine egne festivalaktiviteter synlige på en nem måde med redigerbare plakater i A3 og A4.
|  |
Giv et minde om elevernes festivaldeltagelse med dette diplom.
|  |
Få din aktivitet i medierne med hjælp fra festivalens pressekit.
| |
|