Det tænker mange unge i hvert fald, for de har ingen viden om, hvad en skole eller en familie bruger af penge på energi. De betaler ikke regningerne og ser dem som regel heller ikke.

For at gøre de unge interesserede i at spare energi, skal de have del i de penge, som en familie eller skole sparer. Det kræver, at de unge laver et regnskab over energiforbruget. De unge skal også indgå en aftale med skolen/forældrene om, hvor stor del de skal have af de sparede energiudgifter. Det kan blive et undervisningsforløb, hvor teori og handling hænger sammen.

Materialer, til at beregne hvor meget og hvor man kan spare energi, kan du frit downloade som PDF fra Ideforlagets website. Der er også et forslag til en aftale, som de unge kan indgå med deres forældre eller skole. På Ideforlagets website kan du også gratis læse bogen ”Den grønne tråd” der især handler om klimaændringer, og hvordan vi undgår dem. Du finder det på ideforlaget.dk.

Klima er et oplagt emne i samfundsfag. Det er et for tiden vigtigt politikområde med mulighed for både at arbejde med f.eks. økonomiske styreredskaber og aspekter som sikkerhed og konflikter. Til studentereksamen i samfundsfag maj 2008, gammel ordning, under overskriften ”kapitalismens udfordringer” omhandlede den ene delopgave klimaudfordringer. Opgavesættet, der desværre ikke findes på internettet, er sendt ud til alle landets gymnasier.

Læs mere om samfundsfag og klima i nyt fra fagkonsulenten i samfundsfagsnyt nr. 170.

En ny tværfaglig bog om klimaforandringer målrettet det naturvidenskabelige grundforløb i gymnasiet. Bogen består af fire delforløb om indikatorer, drivhuseffekten, transport og energiforbrug. Hver delforløb består af en række opslag om f.eks. iskerner, klimamodeller, drivhuseffekten, fotosyntesen, respiration, luftmodstand og benzinforbrug, biobrændsel eller atomkraft. Efter hvert af de 4 delforløb findes en række opgaver af forskellig sværhedsgrad.

Til bogen tilhører der et website med supplerende materiale. Det drejer sig bl.a. om arbejdsark og øvelsesvejledninger til laboratorieforsøg. Der er forslag til laboratorieforsøg inden for alle de naturvidenskabelige fag.

Læs om bogen på Systimes hjemmeside.

I 75-året for Knud Rasmussens død følger JP Explorer i sporet af verdens længste slæderejse - polarforskerens 5. Thuleekspedition fra Grønland til Stillehavet i 1921-24. Målet for sommerens ekspedition fra Thule til Sibirien er at finde ud af, om der fortsat på tværs af Arktis findes en sammenhængende inuit-kultur med fælles sprog, traditioner og verdensbillede. Undervejs vil exploratørerne beskrive, hvordan levevilkårene i Arktis er under forvandling - blandt andet på grund af ændringer i klimaet.

Følg ekspeditionen på JP Explorers hjemmeside, hvor avisen har samlet et stort baggrundsmateriale om klimaændringer og forurening - ikke kun i Arktis, men også i andre dele af verden, hvor den globale opvarmning allerede har lavet om på hverdagen.

Det er nu offentliggjort, hvem der har fået tips- og lottomidler fra Undervisningsministeriets tips- og lottopulje i 2008. Rigtig mange spændende klimaprojekter har fået støtte. I alt er ca. 7.9 millioner kroner ud af de 29,2 millioner, der er uddelt, gået til projekter indenfor indsatsområdet ”klima”. I vil komme til at følge projekterne her i nyhedsbrevet. Læs mere om hvem der har fået støtte.

Der er i fordelingen af tipsmidlerne afsat 6,5 millioner til Undervisningsministerens rådighedspulje og det er meldt ud at de regner med at mange af disse midler går til klimaprojekter. Midlerne uddeles løbende og der er derfor ingen bestemt ansøgningsfrist. Læs mere om rådighedspuljen.

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet inviterer til temadag for gymnasielærere, folkeskolelærere og naturvejledere den 7. oktober 2008 kl. 13 – 17 på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Forsøgsvej 1, Flakkebjerg, 4200 Slagelse.

Seniorforsker Mogens S. Hovmøller fortæller om hvordan klimaændringer påvirker svampesygdomme på landbrugsafgrøder, bl.a. hvordan en ny variant af gulrustsvampen, som er tilpasset høj temperatur, truer hvedeproduktionen i store dele af verden. Seniorforsker Lars Monrad Hansen fortæller om de skadedyr, som er på vej til Danmark og om temperaturens betydning for, hvor skadelige de er. I begge foredrag diskuteres også, hvordan de nye udfordringer kan medføre øget forbrug af pesticider.

Foredragene efterfølges af rundvisning i laboratorier og væksthuse og en diskussion i mindre grupper af, hvordan emnet kan indgå i undervisningen på forskellige klassetrin.

Læs mere om arrangementet på forskerforendag.dk. Tilmelding til inga.bach@agrsci.dk

Deltagelse er gratis. Der kan købes kaffe/te, kage og frugt i pausen.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen tirsdag den 20. januar 2009 kl. 9.30 – 15, hvor Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet inviterer til temadag for lærere i udskolingen, gymnasielærere og klimaformidlere på Forskningscenter Foulum.

Du vil høre forskere fra universitetet fortælle om hvordan man forsker i klimaændringer og jordbrug, og hvad det præcis er man vælger at forske i. Og der vil være fokus på, hvordan man kan bruge forskningen i undervisningen. Nærmere program følger senere på forskerforendag.dk og her i nyhedsbrevet.

Tilmelding til: Anna Busch Nielsen, info@forskerforendag.dk
Der er plads til max. 40 deltagere.

På Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet sættes flere forskningsprojekter i gang om klima. F.eks. bliver der sat fokus på, hvilke hindringer der er for, at vi som mennesker kan tilpasse os klimaforandringerne.

Og humaniora kan være med til at sætte fokus på mange vigtige spørgsmål relateret til klima. Koldkrigsforskere kan fx minde os om, hvordan det var at leve med truslen om atomar udryddelse på et splitsekund. Arkæologer kan give os unik indsigt i, hvad naturforandringer betyder for et samfunds evne til at overleve. Kulturforskere kan fortælle os, hvordan katastrofer skaber sociale og kulturelle forskydninger og omvæltninger. Filosoffer og retorikere kan bore sig ned i klima- og miljøargumenterne og analysere og kortlægge, hvilken erkendelse de forudsætter. Og medieforskere kan formidle viden om, hvordan katastrofer eksponeres, siger dekan fra Det Humanistiske Fakultet Kirsten Refsing.

Se nyheden ”klima på dagsordenen” fra 11. juni på KU’s hjemmeside.

London har fået sit første økodiskotek, der hedder Surya. Det mest spetakulære og nyskabende ved diskoteket er et dansegulv, der omdanner dansernes bevægelser på det til elektricitet. Solpaneler og vindturbine sørger for yderligere energi og der er desuden brugt energibesparende teknologi ved indretningen.

Læs artikel som stedet på thisislondon.co.uk

European Science Parliament har i år et debatforum om energi på nettet. Formålet er at få lægmand, unge mennesker og forskere til at debattere vigtige sociopolitiske emner med betydning for Europas fremtid. I år altså energi. Hvis man er aktiv med seriøse indlæg på siden, kan man vinde adgang til en konference i Aaachen til oktober.

Læs mere på science.parliament.eu