Ser mailen forkert ud (mangler f.eks. billeder) så klik her
Nyhedsbrev nr. 51





Nyt fra Dansk Naturvidenskabsformidling
Nyt fra Dansk Naturvidenskabsfestival
Spændende naturvidenskab
Månedens eksperiment
Aktuelle tilbud fra Dansk Naturvidenskabsformidling


Nyt fra Dansk Naturvidenskabsformidling



Har du lavet et spændende undervisningsforløb i naturfag?


Vær med til at synliggøre at vi i Danmark har rigtig mange dygtige naturfagslærere. Tilmeld dig selv eller din kollega til DM i Naturfag 2008 – og deltag i konkurrencen om førstepræmien på 15.000 kr. Konkurrencen er åben for lærere i grundskolen og gymnasiet.

Har du eller en af dine kolleger lavet et undervisningsforløb, som eleverne var særligt begejstrede for? Et sjovt og inspirerende projekt eller et projekt, hvor eleverne lærte på nye måder? Du kan blive del af et levende forum for udveksling af viden, erfaringer og lyse ideer.

12 udvalgte finalister skal præsentere deres projekter ved kåringen, som foregår den 4. og 5. november 2008 på Uddannelsesforum i Odense. Undervisningsminister Bertel Haarder vil overrække præmierne.

Læs mere og tilmeld dig
Kontakt: Karen Gemal, kg@formidling.dk

 


International konference om videnskabsformidling i Malmø og København


Under overskriften ”Bridges to the Future”, er Dansk Naturvidenskabsformidling (DNF) med til at arrangere den 10. Verdenskonference for netværket PCST, Public Communication of Science and Technology. Netværket samler praktikere og teoretikere inden for videnskabsformidling fra hele verden.

Konferencen finder sted i perioden 25.-27. juni 2008 i Øresundsregionen. Hovedparten af konferencen foregår på Malmö Högskola, men de mange deltagere vil tilbringe en dag i København under overskriften COPENHAGEN CHALLENGE, arrangeret af DNF. Konferencen er et samarbejde mellem Vetenskapsrådet i Sverige, Malmö Högskola, Øresundsuniversitetet, Lunds Universitet og DNF - sidstnævnte med støtte fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Tilmeldingsfrist er den 10. juni.

Læs mere om konferencen og om Copenhagen Challenge.
Kontakt: Karin Mortensen, km@formidling.dk

 




Inspiration til klimaundervisning


Inspiration til Klimaundervisning.dk har i de seneste uger fået en flot landsdækkende start med 400 undervisere og formidlere som deltagere på regionale inspirationskonferencer. Netværk for klimalærere har samtidigt rundet 1000 tilmeldte.

Læs mere på klimaundervisning.dk
Kontakt: Per Rasmussen pr@formidling.dk og Karen Vesterager kv@formidling.dk

 


Nyt fra Dansk Naturvidenskabsfestival






Naturvidenskabsfestivalen blev skudt i gang med et brag på Tønder Gymnasium tilbage i 2006.


Giv festivalen en flot og festlig start!


Kom godt i gang! - Eller arranger en forrygende finale! Mange steder i landet er der tradition for, at Naturvidenskabsfestivalen skydes i gang med flotte og festlige arrangementer.

Vi har samlet et lille idekatalog til kick off-events, der relaterer til årets tema ”Liv og bevægelse”. Fyld himlen med luftballoner, bestig skolen eller spring ud i faldskærm! Ideerne kan naturligvis også bruges til at lave en forrygende finale på jeres festival. Et fælles kick off-arrangement er en god måde at markere festivalen på og en oplagt anledning til at skabe nye relationer til lokale samarbejdspartnere. En event gør det også lettere at synliggøre jeres aktiviteter overfor den lokale presse.

Se idekataloget

 


Bestil festivalpakker senest 31. maj


Hvis du vil sikre dig årets Festivalpakker med sjove eksperimenter, er det vigtigt, at du bestiller dem senest den 31. maj. Vi producerer nemlig kun det antal pakker, der bliver bestilt. Der er festivalpakker til indskoling, mellemtrin og udskoling. Prisen er kr. 1000 ekskl. moms og fragt.

Læs mere om festivalpakkerne
Kontakt: Hans Colind Hansen, hch@formidling.dk

 


223 bestillinger af foredrag på en time


Årets udgave af foredragsordningen Bestil et Foredrag er mere populær end nogensinde. I løbet af den første time modtog sekretarietet 223 bestillinger af foredrag. I en pressemeddelelse fra sekretariatet fortæller vi om den store succes og efterlyser flere foredragsholdere. I år har vi desværre ikke kunnet tiltrække lige så mange foredragsholdere som tidligere. Men det er stadig muligt at tilmelde sig som foredragsholder, og kataloget vil blive opdateret løbende.

På grund af den store efterspørgsel har vi valgt at indføre en restriktion, således at hver institution maksimalt kan bestille og få tilsagn på tre foredrag. Denne restriktion vil gælde frem til den 11. august.

Læs mere om den nye restriktion og se kataloget
Kontakt: Karin Mortensen, km@formidling.dk

 


Inspiration til lærere i grundskole og gymnasium


Årets inspirationshæfter giver gode ideer til, hvordan en enkelt klasse eller en hel skole kan være med i festivalen. Find inspiration til aktiviteter, få overblik over deadlines og læs inspirerende artikler. Hæftet er sendt pr. mail til alle festivalens kontaktlærere.

Download: Inspiration til lærere i grundskolen (pdf, 1.6 mb)
Download: Inspiration til lærere i gymnasiet (pdf, 1.9 mb)

 


Brug festivalen til at bygge bro mellem grundskoler og gymnasiet


Festivalsekretariatet høster hele tiden gode erfaringer fra tidligere festivaldeltagere. Vi har samlet en række gode, enkle ideer til festivalaktiviteter, der kan være med til at bygge bro mellem grundskoler og gymnasiet.

Hvad med at lade gymnasieeleverne optræde med stand up-fysik for naboskolerne? Eller åbne dørene for ”hands on” udstillinger og fælles aktiviteter på gymnasiet eller på det lokale bibliotek? En GPS skattejagt kan tilrettelægges, så eleverne samarbejder på tværs af alder og fag.

Læs mere
Kontakt: Karen Gemal, kg@formidling.dk

 


Festivalen som milepæl i kommuners naturfagsudvikling


I landets kommuner er Dansk Naturvidenskabsfestival anledning til, at kommunens forvaltning og skolerne sammen sætter fokus på naturfag. De mange lokale aktører skal koordinere med hinanden – f.eks. skoleledere, naturfagslærere, UU-vejledning, folkebiblioteker, naturvejleder, ungdomsuddannelser, erhvervsråd samt offentlige og private virksomheder.

Science-kommunerne er på forkant, da deres ”naturfagskoordinatorer” er i færd med at organisere de mange aktører. I Rudersdal Kommune udnytter man festivalugen, som et formelt startskud for Rudersdal som Science-kommune. Der er bl.a. planlagt offentlig logo- og slogankonkurrence, opfinderkonkurrence på alle skoler samt udstilling og kåring af vindere på Nærum Gymnasium.

Læs mere om science-aktiviteterne i Rudersdal
Læs også om Assens Kommunes aktiviteter
Kontakt: Hans Colind Hansen, hch@fomidling.dk

 


Aktivitetskalenderen er åben for tilmeldinger


Festivalens online aktivitetskalender er nu åben for tilmelding af festivalaktiviteter. Kalenderen samler alle aktiviteter – både store og små, såvel som åbne og lukkede arrangementer.

Tilmeld din aktivitet
Kontakt: Pernille Vils Axelsen, pa@formidling.dk

 


Spændende naturvidenskab




Læs nyeste udgave af Science in Schools


8. udgave af bladet Science in Schools byder på spændende læsning om bl.a. forskning fra en international rumstation, og om hvordan vi kan få liv på Mars. Lær også hvordan man hjemme i klasselokalet kan måle syreindholdet i tyggegummi.

Download Science in Schools, (pdf, 6 mb)

 


Matematicum for gymnasieelever


Matematicum er DTU’s matematiske inspiratorium. Her har studerende, gymnasieelever og andre besøgende mulighed for at udføre matematiske eksperimenter. Fx kan du bygge din egen boomerang og se matematiske simuleringer af et boomerangkast.

 


OL set med forskerøjne


Institut for Idræt på Københavns Universitet afholder som optakt til denne sommers OL en formidlingsrække om de Olympiske Lege i Beijing. Foredragene afholdes kl. 15-17 i København, og der er åben for alle. Den 2. juni fortæller forskerne om propaganda og væskebalance. Den 9. Juni handler foredragene om doping og spiseforstyrrelser.

 


Månedens eksperiment




Ballon på grillspyd


Du skal bruge:

• En ballon
• En blomsterpind/grillspyd               

Sådan gør du:

a. Pust ballonen helt op.
b. Lad en smule luft sive ud igen.
c. Bind knude på ballonen.
d. Stik forsigtigt den spidse ende af blomsterpinden ind i bunden af ballonen (området af ballonen hvor farven er mørkere - lirk og drej evt. forsigtigt). Før nu pinden resten af vejen gennem ballonen op til knuden og før forsigtigt pinden igennem tæt ved knuden.

Obs: Det er en fordel at puste ballonen helt op, inden der lukkes luft ud, da det mindsker overfladespændingen i ballonen.

 


Man kan også gennemføre forsøget ved at sætte et lille stykke gennemsigtig tape på ballonen. Hvis blomsterpinden stikkes igennem tapen, vil tapen holde sammen på den tynde ballonvæg, så den ikke går i stykker.

Læs forklaringen på eksperimentet.

 

 

Aktuelle tilbud fra Dansk Naturvidenskabsformidling


DNF's materialebestillingsliste
DNF’s materiale bestillingliste
med bl.a. Fysikkufferten og Festivalpakker 2008.

Gratis workshops for naturfagslærere
Mød vinderne fra DM i Naturfag 2007 og få ny inspiration. Læs mere.

Bestil en Novo Science Ambassadør
Gratis foredrag året rundt for 8.-10. klasse og gymnasiet. Bestil.

Bliv klimalærer
Hold dig orienteret om tilbud til klimaundervisning. Tilmeld.

Bliv kontaktlærer for Naturvidenskabsfestivalen
Få inspirationshæfte, foredragskatalog og plakater tilsendt. Tilmeld.

Informationsfolder om festivalen 2008
Årets folder om Naturvidenskabsfestivalen til skoler og gymnasier. Bestil.

DM i Naturfag 2008
Hjælp os med at finde Danmarks bedste naturfagslærer. Læs mere.

Bliv klimaformidler
Netværk for producenter af læremidler om klima. Tilmeld.

Netværk for professionelle naturfagsformidlere
Få nyheder fra netværket og information om fremtidige arrangementer. Tilmeld.



Kontakt


Dansk Naturvidenskabsformidling

Slotsgade 2, 4.tv

DK-2200 København N

 

www.formidling.dk

Telefon: 70208620

Fax: 70208621

 

Redaktør af DNFs e-nyheder:

Pernille Vils Axelsen

Forbehold for trykfejl og udsolgte materialer.

Afmeld DNF nyhedsbrev