Ser mailen forkert ud (mangler f.eks. billeder) så klik her
Nyhedsbrev nr. 48





Februar 2008

Nyt fra Dansk Naturvidenskabsformidling
Nyt fra Dansk Naturvidenskabsfestival
Spændende naturvidenskab
Månedens eksperiment
Aktuelle tilbud fra Dansk Naturvidenskabsformidling


Nyt fra Dansk Naturvidenskabsformidling



Forskere tilbyder spændende foredrag


Mere end 100 forskere fra alle forskningsområder står parate til at rejse ud i hele landet, for at give dig en helt særlig oplevelse. Sammen med kollegaer eller et andet publikum kan du møde én, som brænder for sit fag og formidler den gode historie fra forskningens verden. Alle, der kan samle et voksent publikum på mindst 10 personer, kan bestille en forsker til Forskningens Døgn den 25. og 26. april 2008.
 
Læs mere og søg i foredragskataloget
Kontakt: Karin Mortensen, km@formidling.dk

 


Mød os på Skolebogmessen!


Den 12.–13. marts i Roskilde og den 9.–10. april i Århus kan du møde os på Skolebogmessen. DNF har i år to stande på Skolebogmessen. På den ene stand er klima i fokus. Her kan du bl.a. høre spændende oplæg og få inspiration til klimaundervisningen. Den anden stand fokuserer på den årlige Naturvidenskabsfestival. Vi viser eksempler på festivalaktiviteter, og vi glæder os til at udveksle erfaringer med både tidligere og kommende festivaldeltagere.

Vel mødt!

 

 


Hjælp os med at finde Danmarks bedste naturfagslærer


DM i Naturfag afholdes for at synliggøre, at vi i Danmark har  mange dygtige og inspirerende naturfagslærere. Samtidig er DM i Naturfag et levende forum for udveksling af viden, erfaringer og gode ideer kollegaer imellem. I år afholdes DM i Naturfag på Uddannelsesforum i Odense den 4.-5. november 2008. Sæt allerede nu kryds i kalenderen, så du kan være med.


Læs mere om tilmeldingsfrist mv.
Kontakt: Karen Gemal, kg@formidling.dk

 

 


Projekt ”Science Team K” er afsluttet


Udviklingsprojektet Science Team K har i perioden 2003-2007 været omdrejningspunkt for en række aktiviteter. I 2007 har der været fokus på formidling af de indvundne erfaringer til alle interesserede – blandt andre en række kommuner. Se projektets afsluttende nyhedsbrev her og få overblik.
Særligt interesserede i projektets evaluering kan som noget nyt finde bilagene til evalueringsrapporten fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole her.

Kontakt: Hans Colind Hansen, hch@fomidling.dk

 


Ny medarbejder


DNF har pr. 1. februar ansat Anne Marie Svensson som projektassistent. Anne Marie skal arbejde med administration af DNF’s foredragsordninger. Tidligere har Anne Marie været ansat i bl.a. Landbrugsraadet, hvor ét af arbejdsområderne var ”Landmand for en Dag” med formidling af landmænd til undervisningsprojekter på skoler.

 


Nyt fra Dansk Naturvidenskabsfestival




Stor deltagelse i Naturvidenskabsfestival 2007


Vi håber, at mange vil være med til at sætte fokus på naturfagene igen i uge 39, 2008.

Følg med på naturvidenskabsfestival.dk

 

 


Informationsfolder om festivalen 2008


Årets folder om naturvidenskabsfestivalen med oversigt og deadlines er netop sendt ud til skolebibliotekaren på alle landets skoler og den materialeansvarlige på alle gymnasier.

Hvis du har brug for ekstra foldere, kan de bestilles gratis her.

 


Årets tema: Liv og bevægelse


Få inspiration til hvordan du kan arbejde med årets tema for naturvidenskabsfestivalen. Vi har påbegyndt en brainstorm, som vi præsenterer i en mindmap.


Download mindmap (pdf, 36kb)

 

 


Er der liv og bevægelse i din formidling?


DNF opfordrer uddannelsesinstitutioner, virksomheder, organisationer, biblioteker, foreninger mm. til at lave festivalaktiviteter for elever i grund- og gymnasieskoler til Dansk Naturvidenskabsfestival den 22.-26. september 2008. Er der liv og bevægelse i dine udstillinger eller aktiviteter? Brug festivalens tema til at se formidlingen i et nyt perspektiv. Årets festivaltema ’liv og bevægelse’ kan inspirere til nye måder at arbejde med naturvidenskabsformidling. Det er dog ikke et krav, at festivalaktiviteter har samklang med temaet. Læs mere.


Download flyer (pdf, 1.3 mb) med praktisk info til arrangører.
Kontakt: Pernille Vils Axelsen, pa@formidling.dk

 

 


Bliv foredragsholder


Der er brug for dig! Skoler, gymnasier, biblioteker, museer og kulturhuse står på spring for at høre din gode historie om naturvidenskab og teknik. I forbindelse med Dansk Naturvidenskabsfestival 2008 arrangerer vi igen Bestil et Foredrag. Foredragene gennemføres i festivalugen 22. – 26. september 2008.


Læs mere om ordningen og tilmeld dit foredrag.
Kontakt: Karin Mortensen, km@formidling.dk

 

 


Tilskudsmuligheder


Din gode ide kan måske opnå økonomisk støtte. Tre forskellige puljer til nytænkende undervisning, gode initiativer indenfor viden, kultur og idræt samt inspirerende og motiverende undervisningsrammer har ansøgningsfrister i marts og april. Læs mere.

 

 


DNF’s festivalteam


DNF har nedsat et team bestående af fire projektledere til at arbejde med at udvikle naturvidenskabsfestivalen. Vi er altid interesserede i at høre fra dig, hvis du har kommentarer, gode ideer eller brug for sparring omkring festivalen.


Pernille Vils Axelsen, pa@formidling.dk
Karen Gemal, kg@formidling.dk
Karin Mortensen, km@formidling.dk
Hans Colind Hansen, hch@formidling.dk

 

 


Spændende naturvidenskab




2009 er Internationalt Astronomiår


FN har udråbt 2009 til Internationalt Astronomiår. Visionen er, at klodens indbyggere skal få en forståelse for menneskets plads i universet, og hvordan vores oprindelse, verdensbillede og daglige liv er tæt knyttet til Kosmos. Tænk bare på betydningen af månelandingerne, GPS- og meteorologi satellitterne samt de fascinerende billeder fra Hubble Rumteleskopet. DNF samarbejder med den nationale koordinator i Danmark om at skabe aktiviteter om astronomi i naturvidenskabsfestivalen 2009.


Læs mere på astronomi2009.dk.

 

 


Månedens eksperiment




Flaskemusik  


• 7 sodavandsflasker

• Vand til at fylde i flaskerne

• Ske

• Køkkenvægt

 





Sådan gør du:

Man kan få sodavandsflasker til at give lyd fra sig. Hæld forskellige mængder vand i sodavandsflaskerne. Pust ned i flaskerne. Det giver forskellige lyde alt efter, hvor meget vand der er i flaskerne.


Hvis du får hældt den rigtige mængde vand i flaskerne, kan du spille en simpel melodi. Find en melodi med få toner, fx. Lille lise eller Mester Jakob.

Her er færdige mål til de toner, du skal bruge til at spille Mester Jakob. Sæt numre på 7 flasker, vej vandmængden af på en køkkenvægt og hæld det i flaskerne.


7. 112 ml vand
6. 162 ml vand
5. 184 ml vand
4. 206 ml vand
3. 208 ml vand
2. 216 ml vand
1. 226 ml vand


"Noderne" til melodien Mester Jakob:


6546/6546/

432/432/

212346/212346/

676/676
 
Læs forklaringen på eksperimentet.

 

 

Aktuelle tilbud fra Dansk Naturvidenskabsformidling


DNF's materialebestillingsliste
DNF’s materiale bestillingliste
med bl.a. Fysikkufferten.

Bestil en Novo Science Ambassadør
Gratis foredrag året rundt for 8.-10. klasse og gymnasiet. Bestil.

Klimakonkurrence for gymnasieelever
Vind kr. 25.000 for det mest kreative og lærerige forslag. Læs mere.

Bliv klimalærer
Hold dig orienteret om tilbud til klimaundervisning. Tilmeld.

Bliv kontaktlærer for naturvidenskabsfestivalen
Få inspirationshæfte, foredragskatalog og plakater tilsendt. Tilmeld.

Netværk for professionelle naturfagsformidlere
Få nyheder fra netværket og information om fremtidige arrangementer. Tilmeld.



Kontakt


Dansk Naturvidenskabsformidling

Slotsgade 2, 4.tv

DK-2200 København N

 

www.formidling.dk

Telefon: 70208620

Fax: 70208621

 

Redaktør af DNFs e-nyheder:

Pernille Vils Axelsen

Forbehold for trykfejl og udsolgte materialer.

Afmeld DNF nyhedsbrev