Festivalpakker 2007

Eksperimenter for alle


Dansk Naturvidenskabsfestival tilbød i 2007 følgende tre trinspecifikke festivalpakker. Pakkerne er udsolgt, men de tilhørende vejledninger kan frit downloades.

Indskolingspakken: "Is, damp og vand"
Indskolingspakken udfordrer eleverne i eksperimenter via nysgerrighed og leg, bl.a. ved at stille spørgsmålene:Hvordan transporterer man en isklump fra sin fryser til klasselokalet - uden at den smelter? Er der vand i din ånde? Kan man bygge sit eget forstørrelsesglas - eller sit eget rensningsanlæg? Og hvordan opstår der skyer?

Download Lærervejledning (pdf, 35,4 MB)

Mellemtrinspakken: "Prøv kræfter med vandet!"
Kan vand flytte energi fra et sted til et andet? Mellemtrinspakken er bygget op omkring hydraulik, og hvordan vi bruger vandet i vores hverdag. Ved hjælp af ganske enkle materialer kan eleverne bygge deres egne hydraulikmodeller, fx en gravemaskine, en kran, en nøddeknækker eller en robot. Til et par af forsøgene kan eleverne selv hente videoerne til deres mobiltelefoner fra formidling.dk/mobilvideoer.

Download Lærervejledning (pdf, 11,7 MB)

Udskolingspakken: "Det rene vand?"
Analysér din egen vandprøve fra en å, fra vandhanen eller bare en vandpyt. Lær om vandets egenskaber, kredsløb, grundvand og rensning af forurenet vand. Udskolingspakken lægger op til et naturvidenskabeligt forløb på tværs af fagene, fx biologi og fysik/kemi. Til et par af forsøgene kan eleverne selv hente videoerne til deres mobiltelefoner fra formidling.dk/mobilvideoer.

Download Lærervejledning (pdf, 17,1 MB)

Mystiske aha-dimser i alle Festivalpakkerne
Pakker indeholder fem aha-dimser funder i samarbejde med brancher og virksomheder med tilknytning til "vand og is". Til hver aha-dims er der et faktaark og "en god fortælling". En fælles lærervejledning og gennemgående elevopgave lægger op til et sjovt undervisningsforløb med aha-oplevelser. Aha-dimserne er ikke så lette at få fat i men her kan de skriftlige materialer downloades til inspiration.



Printer venlig version