Brobygning

Brug overgangen fra skole til gymnasium


Dansk Naturvidenskabsfestival er den oplagte mulighed for at skabe forbindelse mellem grundskole og gymnasium.

Mange skoler og gymnasier samarbejder allerede om brobygningsaktiviteter, der gør gymnasiet synligt i lokalområdet, giver grundskoleeleverne et indtryk af gymnasiet og giver gymnasieeleverne mulighed for at formidle naturvidenskab til en yngre målgruppe.

- Se tidligere eksempler på brobygning

Manual til brobygningsaktiviteter
Vi har lavet en manual med vejledninger til nogle af de mest populære brobygningsaktiviter. Få gode råd og ideer til, hvordan du kan lave et brobygningsarrangement under Naturvidenskabsfestivalen. Manualen ligger både i en printversion (pdf) og i en redigerbar version (word). Du kan også klikke dig rundt i manualen i ventremenuen på denne side.

Download printversion af manualen (pdf, 4 MB)
Download redigerbar version af manualen (word, 180 kb)

Dansk Naturvidenskabsfestival er en oplagt anledning til at lave brobygning mellem ungdomsuddannelserne og grundskolen. Brobygningsarrangementer kan være med til at afmystificere gymnasiet for grundskoleeleverne, og der kan skabes netværk mellem lærerne, så der opnås større viden om overgangen mellem grundskole og gymnasiet.

Samarbejde på tværs
Gymnasierne kan fx holde et festivalarrangement for skoleklasser fra lokalområdets grundskoler, eller skole og gymnasium kan samarbejde om fælles aktiviteter. Det kan være en god ide at samarbejde med andre lokale institutioner eller virksomheder fra lokalområdet.

Elevformidling motiverer
I et brobyggende festivalarrangement kan eleverne fx få mulighed for at prøve kræfter med at formidle naturvidenskab til grundskoleelever eller offentlighed. Det virker ofte motiverende for indlæringen at skulle formidle til andre, og eleverne fra forskellige niveauer kan have stor glæde af at mødes og samarbejde.


Printer venlig version